Skip to main content

Dit barn får det dårligt hvis du giver det skyldfølelse

Efter alt det vi har gjort for dig er bebrejdelser, der hænger fast og gør børnene kede af det.
 
{module 133}

Hvis du giver dine børn skyldfølelese som en del af din opdragelse, kan du godt regne med at dit barn får det rigtig skidt.

”Mor er ikke vred – mor er skuffet…” Vi kender alle denne parodi på, hvordan man kan give sine børn skyldfølelse.

Desværre findes opdragelse ved hjælp af skyld ikke kun som parodi. Rigtig mange forfalder til at pådutte børnene skyldfølelser, når andre opdragelsesmetoder svigter.

Men nu er det på tide, at vi tager os selv rigtig meget i nakken. Skyldfølelser fører direkte til ulykke og vrede hos vores børn.

Et studie foretaget på det finske universitet Jyväskylä, viser en meget direkte sammenhæng. Faktisk kunne forskerne allerede næste dag måle det på børnene, hvis forældre en dag havde grebet til at pådutte deres børn skyld. Børnenes velbefindende var påvirket indenfor 24 timer.

Opdragelse via skyld handler om at prøve at påvirke barnets opførsel ved indirekte psykologiske metoder frem for direkte at sætte grænser for barnet.

”Vil du virkelig være det bekendt, efter alt det jeg har gjort for dig…” eller ”det gør mig så ked af det, når du….” er typiske sætninger, når man forsøger at styre sit barn med skyld. Andre eksempler kan være, at forældre fortæller deres børn, at de bliver flove over deres opførsel i det offentlige rum.

Det er ofte forældre, der selv både er triste og udmattede, som på denne måde pådutter deres børn denne form for ulykke.