Skip to main content

Smertemidler øger risikoen for rejsningsproblemer

{module 177}
 
{module 187}

Hvis din mand regelmæssigt tager receptpligtige smertemidler i form af opioider, øges hans risiko for at få rejsningsproblemer med 19 pct.

Et nyt studie med 11.000 mænd med rygsmerter har vist, at de, der indtager stærke smertemidler i mere end fire måneder, også må tage medicin enten med testosteron eller mod rejsningsproblemer.

Studiet, der er offentliggjort i magasinet Spine, viser, at 19 pct. af de, der tog høj dosis af opioider i mere end fire måneder også fik medicin mod rejsningsproblemer, mens mindre end 7 pct. af de, der ikke tog smertemidler, også fik medicin mod rejsningsproblemer.

Studiet viste, at mere end 12 pct. af de mænd, der fik lav-dosis opioider i fire måneder eller længere også fik enten medicin med testosteron eller mod rejsningsproblemer.

I studiet viste mændenes alder sig at have stor betydning. De mænd, der var over 60 år, fik langt hyppigere medicin mod erektil dysfunktion (ED) end de noget yngre mænd. Således fik de mænd, der var mellem 60 og 69 år, 14 gange så ofte medicin mod ED end de mænd, der var mellem 18 og 29 år.

Depression og andre helbredsproblemer end dårlig ryg øgede også risikoen for, at mændene skulle have medicin mod rejsningsproblemer.

Sammenfattende kunne forskerne konkludere, at mænd, der enten tog høj-dosis opioider eller tog smertestillende midler i mere end fire måneder havde 50 pcts. større risiko for at skulle have medicin mod ED end de mænd, der ikke tog nogen former for smertestillende midler.

Risiko for misbrug

Den ledende forsker, Richard Deyo, fra Oregon Health & Sciens University siger, at studiet viser, at de mænd, der i lang tid tager opioider har den højeste risiko for at få rejsningsproblemer. ”Det betyder ikke, at opioiderne er skyld i rejsningsproblemerne, men det er et aspekt, lægerne skal tage hensyn til, når de skal beslutte, om de vil ordinere stærke opioider til rygsmerter,” siger han.

De smertemidler, der indgik i studiet, var oxycodon, morfin og hydrocodon. ”Der er mange patienter, der har et ok indtag af stærke smertemidler, men der er tegn på, at lang tids forbrug kan føre til afhængighed, fatale overdoser, søvnapnø, fald, mindsket hormon produktion og nu også rejsningsproblemer,” siger Richard Deyo.

En amerikansk rapport fra 2011 viser, at der hvert år er flere amerikanere, der dør af receptpligtige smertemidler end af kokain- og heroinmisbrug. Samtidig har et britisk studie fra 2011 vist en sammenhæng mellem rejsningsproblemer og indtagelsen af mange forskellige lægemidler.