Skip to main content

Derfor er det vigtigt at kysse

{snippet modul199}
 
{module 187}

Kysset er ikke bare et meget intimt kæleri eller optakt til sex - det fungerer også som en screening af potentielle partnere.

Når to mennesker kysser udveksler de ikke bare spyt, men kommer så tæt på hinanden, at de også udveksler biologiske signaler om kompabilitet, genetiske styrker og helbred, mener bitiske forskere.

"Kys ses også hos vores nærmeste slægtninge i dyreverdene, hos chimpanser og bonoboer, men det er langt mindre intenst og mindre almindeligt," siger psykologen Rafael Wlodarski fra Oxford University, der har lavet en undersøgelse af kyssets betydning ved at spørge 900 mennesker.

"Kys i menneskelige seksuelle relationer er utrolig udbredt i forskellige former på tværs af næsten alle samfund og kultur. Men alligevel er vi stadig ikke helt sikre på hvad formålet er."

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Archives of Sexual Behavior, viser, at kvinder bedømmer kysset som meget mere vigtigt for et forhold end mænd gør.

Mænd og kvinder, der opfatter sig selv som attraktive, eller som oftere havde korte forhold og datede mest, opfattede også kysset som vigtigere.

Kræsne

Tidligere undersøgelser har vist, at kvinder har tendens til at være mere selektive end mænd, når de skal vælge en partner.

{module 240}

Både mænd og kvinder, der er mere attraktive, eller har mange tilfældige partnere, er også kendt for at være ekstra kræsne, når de søger et langsigtet forhold.

Da begge grupper ifølge undersøgelsen også vurderer kys højt, antyder det at kys kan hjælpe med at vurdere partnere.

Forskerne konstaterede også, at betydningen af kys ændrer sig alt efter om folk er i lange eller korte forhold. Især opfattede kvinder kys som vigtigt i lange forhold, hvilket tyder på, at kys også spiller en vigtig rolle for hengivenhed og kærlighed hos etablerede par.

I langvarige parforhold, hvor det er vigtigt at bevare et intimt bånd, er kys vigtigt før sex og til tider ikke relateret til sex.

At kysse blev vurderet som et tegn på at forholdet er godt, mens det samme ikke gælder for sex. Men folks tilfredshed med mængden af både kys og sex stemte overens med deres bedømmelse af forholdet.

Tidligere forskning har også fundet, at kvinder i højere grad værdsætter aktiviteter, der styrker langsigtede relationer (fordi det kræver to forældre at opdrage et barn).

Så hvis du vil holde fast på din partner, så husk at kysse.