Lykkeligt ægteskab? Fem ting kvinder skal lære

Et rigtig godt parforhold kan virke helt magisk.
Og når man ser lykkelige par sammen, tror man måske, at de tilfældigvis bare passer perfekt sammen.

 

Men sådan er det som regel ikke. Der er formodentlig tale om hårdt arbejde – og om stor bevidsthed hos parterne om, hvad der skal til for at få forelskelsen og kærligheden til at vare.

To eksperter giver her deres bud på, hvad kvinder bør gøre – og måske især IKKE gøre – for at holde flammen ved lige. Og nogle af svarene ligger i soveværelset.

Ved første øjekast virker deres råd måske lidt gammeldags, men de er nok snarere helt nede på jorden og nærmest snusfornuftige.

Det kan f.eks. handle om at sige, hvad man faktisk mener. Kvinder har det med at gå og putte med det, og deres partner er jo ikke tankelæser.

At blive gift er nemt nok. At forblive gift er straks meget sværere – det siger statistikken jo. Men vi kan aktivt gøre nogle små ting, for at undgå at bidrage til de triste skilsmissetal.

Vær klar i spyttet

I de ægteskaber, der fungerer bedst, har parterne fra begyndelsen været gode til at sige, hvad de forventer sig med hensyn til fordeling af arbejdet i hjemmet, penge, familie osv. Det siger terapeut Eli Karam, PhD og assisterende professor i parterapi ved University of Louisville.

Men mange par har slet ikke sådanne diskussioner. De kører efter Eli Karams mening bare på en følelsesmæssig auto-pilot.

Mange parter i et parforhold går ud fra, at ting bare skal være som da de selv var børn. Og hvis det fungerede for deres forældre, så fungerer det også for dem. De tænker ikke på, at deres partner er vokset op med andre normer. Virkeligheden kan være en helt anden end den de er vant til, og det handler om at sætte ord på. F.eks. nævner Eli Karam, at mange kvinder forventer, deres mand ændrer sig, når de får børn. Men eksperterne ved, at tilfredsheden med ægteskabet tager et dyk, når det første barn er født. Hvis man var forberedt på det, ved at kunne tale direkte om tingene inden, så ville det være nemmere at navigere, når forhindringerne kommer.

Tal ikke så højt…

Nej, det handler ikke om at kvinder skal hviske. Heller ikke, at det kan ødelægge et ægteskab, hvis kvindens stemme er for høj.

Men ligegyldigt om manden eller kvinden taler, så gælder det om at være opmærksom på ens egen stemme og på, hvilke signaler stemmelejet sender.

Bare stemmen er en smule negativ eller har en aggressiv snert, så er ordene næsten ligegyldige.

Susan Heitler, PhD, med psykologisk specialklinik i Denver og forfatter til bogen ’Power of Two’ om ægteskabet, anbefaler, at man gør en indsats for at udtrykke sig respektfuldt.

Hun mener, at parter i et parforhold til hver en tid skal give udtryk for uenigheder. Men det handler om at finde løsninger i stedet for at køre en konflikt op – bare ved at skrue op for stemmen.

  • 1
  • 2
Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?