Hjælp andre og lev længere

Mennesker, der gerne hjælper med at passe og pleje andre, lever markant længere end personer, som ikke tilbyder sin hjælp.

Det viser et nyt studie lavet i samarbejde mellem  universiteter i Australien, Tyskland og Schweiz og er baseret på analyser af 500 ældre personers liv og død i en periode på næsten 20 år.

Deltagerne var mellem 70 og 103 år og del af Berlins aldersundersøgelse, der fulgte de ældre fra 1990 til 2009.

Deltagerne blev oprindeligt spurgt ind til deres hjælpsomhed - både i forhold til at passe deres børnebørn og i forhold til at passe og pleje andre mennesker.

I modsætning til de fleste tidligere undersøgelser om emnet undgik forskerne bevidst bedsteforældre, der havde fået forældreretten over børnebørn. I stedet så de på bedsteforældre, der lejlighedsvis passede børnebørnm med bedsteforældre, der ikke gjorde, samt med ældre voksne, der ikke havde børn eller børnebørn, men viste omsorg for andre i deres sociale netværk.

Resultaterne af deres analyser viser, at omsorg og pleje kan have en positiv effekt på dødeligheden. Halvdelen af ​​de bedsteforældre, der tog sig af deres børnebørn var stadig i live omkring ti år efter det første interview i 1990. Det samme gjaldt for deltagere, der ikke havde børnebørn, men støttede deres børn - for eksempel ved at hjælpe med husarbejdet. I modsætning hertil var omkring halvdelen af ​​dem, der ikke hjalp andre, døde inden for fem år.

Det kan også blive for meget

Forskerne kunne også vise, at denne positive effekt af ikke kun gjaldt bedsteforældre, der hjalp børnenbørn og børn, men at også barnløse ældre, der gav andre følelsesmæssig støtte, levede længere. 

Halvdelen af ​​disse hjælpende ældre levede i yderligere syv år, mens ældre, der ikke støttede andre, i gennemsnit levede kun levede yderligere fire år.

"At hjælpe andre skal dog ikke opfattes som et universalmiddel til et længere liv," siger Ralph Hertwig, direktør for Center for Adaptive Rationalitet ved Max Planck Instituttet for Human Development. 

"En moderat engagement i børnebørns pleje synes at have en positiv effekt på sundheden. Men tidligere undersøgelser har vist, at mere intens involvering forårsager stress, som har en negativ indvirkning på det fysiske og mentale helbred," siger Hertwig. 

Forskerne tror, ​​at prosocial adfærd oprindeligt havde rod i familien. 

{module also relationer}

"Det forekommer sandsynligt, at udviklingen af ​​forældres og bedsteforældres prosociale adfærd overfor deres pårørende har sat sit aftryk på den menneskelige krop i form af et neuralt og hormonelt system, der efterfølgende har lagt grunden til udviklingen af ​​samarbejde og altruistisk adfærd over for non-kin (personer, man ikke er i familie med, red.)," siger Sonja Hilbrand, der er ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi på Basel universitet samt førsteforfatter på undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Evolution and Human Behavior.