Derfor skal du ikke undskylde en afvisning
En undskyldning kan ligefrem forværre følelsen af at være uønsket, hvis den kommer fra en ven, der har afvist ens deltagelse i en fest eller andet fællesskab.
Det viser en ny undersøgelse Dartmouth College, Hanover, New Hampshire, USA, hvor forskere har undersøgt hvordan vi reagerer på afvisninger og måden afvisninger er formuleret på.
Mange har oplevet at de ikke kunne komme med til en fest eller deltage i en aktivitet når de spurgte. Ofte bliver afvisningen fulgt af en undskyldning som "Undskyld, men.." eller "Jeg er ked af det, men..." og en forventning om at den der afviser så bliver tilgivet.
"I modsætning til den almindelige opfattelse mindsker en undskyldning ikke et afslag," siger Dr. Gili Freedman, der er hovedforfatter på studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Psychology.
"De fleste mennesker har prøvet at minimere skaden hos den person, de afviser. Men hvordan gør du det? Vores forskning finder, at folk trods deres gode hensigter gør det på den forkerte måde. De undskylder ofte, men det får folk til at føle sig endnu dårligere tilpas og at de skal tilgive den der afviser før de er klar."
Tidligere forskning har fokuseret på ofrene for afvisninger, og ikke på hvordan afvisningen bliver formuleret. Der kan være gode eller dårlige grunde til at folk ikke vil være sammen med visse personer, men hvordan de kan beskytte følelserne hos de afviste, er et relativt uudforsket område.
Sociale normer dikterer, at vi skal tilgive nogen, hvis de undskylder, men det sætter afviste personer i en vanskelig position, hvis de ikke er klar til at gøre dette eller tror, at undskyldningen er oprigtig.
Derfor udførte dr. Freedman flere forskellige tests for at vurdere, hvor ofte undskyldninger var inkluderet i en social afvisning, og hvordan modtagerne følte og reagerede på dem.
"Vi testede over tusind mennesker, der var i byen til forskellige festivaler, så vi kunne få en bred vifte af deltagere, som havde tid nok mens de stod i kø."
Resultaterne viste, at 39 procent af deltagerne gav en undskyldning, da de blev bedt om "på en god måde" at skrive en afvisning på f.eks. et mødes eller om man skulle være værelseskammerater igen.
Når de blev spurgt, hvordan de selv ville føle hvis de fik den samme afvisning med en undskyldning, viste det sig at det gjorde mere ondt.
Dr. Freedman udførte derefter specielt designede eksperimenter, hvor deltagerne afviste hinanden ansigt til ansigt, for at tage højde for det faktum, at folk ikke kan lide at indrømme negative følelser, såsom smerten ved en afvisning.
"Vi ved, at folk ofte ikke vil indrømme, at de føler sig såret, så i nogle af undersøgelserne så vi på, i hvilket omfang afviste deltagere ønskede at søge hævn," fortæller dr. Freedman.
"Specifikt så vi på i hvilken grad afviste deltagere øsede stærk sauce på den afvisende deltagers tallerken."
Det viste sig, at de deltagere, der fik en undskyldning, da de blev afvist i at deltage i en række gruppeopgaver, der bl.a. indebar en smagstest med stærk chilisauce, fik hævn ved at hælde mere sauce op til den person, der havde afvist dem. Også selv om den afvisende person havde afsløret en stærk aversion mod krydret mad!
Endelig bad forskerne deltagerne om at se en video af en afvisning for at vurdere, om følelser af tilgivelse kan blive påvirket. De, der så undskyldningen til den afviste, mente, at de ville føle sig mere tilbøjelige til at tilgive afvisningen, selv om de ikke følte det.
Dr. Freedman håber at kunne finde ud af, om en undskyldende afvisning i virkeligheden ikke handler om at beskytte sine egne følelser.
"Det er muligt, at afvisere føler sig bedre til mode, hvis de undskylder. Vi agter at undersøge, hvornår afvisere er motiverede til at føle sig bedre til mode, og hvornår de hellere vil sætte den afvistes behov før deres egne."