Skip to main content

Derfor lægger din mands bedste ven ikke an på dig

Der er en biologisk grund til at venner ikke lægger an på hinandens koner.
 
{module 133}

Undrer du dig over at din mands venner aldrig har flirtet eller lagt an på dig, så er der måske en videnskabelig forklaring.

For mænd ’tænker’ åbenbart ikke udelukkende med de nedre regioner.

I hvert fald har forskerne nu en ide om, hvorfor det trods alt lykkes mænd at lade være med konstant at forsøge at komme i seng med deres venners koner.

Udover, at vi jo opdrages til ikke at snuppe hinandens partnere, så er mænd måske også ligefrem biologisk kodet til ikke at blive vilde med deres vens kvindelige partner.

En gruppe forskere fra University of Missouri har fundet frem til, at mænds testosteron niveau falder, når de er sammen med den kvindelige partner til deres nære venner.

Normalt stiger mænds testosteron niveau, når de er sammen med mulige seksuelle partnere eller med en fjendes kone. Men forskernes resultater tyder på, at mænds biologi styrer dem til at prioritere forholdet til vennen højere end at skabe grobund for en affære med vennens partner.

Håb for en bedre verden

Og forskerne mener, at deres resultater ligefrem kan hjælpe os med at forstå og afhjælpe krig i verden.

"I sidste ende illustrerer vores resultater, hvordan mennesker skaber indbyrdes alliancer. Ved at forstå biologien, kan vi også forsøge at løse globale problemer og forstå de psykologiske mekanismer bag fredelig samliv og samarbejde i små samfund så vel som i NATO og FN," siger professor i antropologi, Mark Flinn.

Han mener, at forskningsresultaterne kan hjælpe os med at bekæmpe fælles trusler, da mænd, der har svigtet deres venners tillid og skadet families stabilitet også har skadet hele samfund. Et samfund bestående af mænd, som ikke stolede på hinanden, har igennem tiden været meget mere sårbart end et samfund, hvor mændene stod sammen.

Og opdagelsen af at mænds testosteron niveau er lavere sammen med vennernes koner giver forskerne håb om, at vi kan blive klogere på, hvordan mænd kan skabe nære alliancer fremover.