Skip to main content
Hedeture kan vare i flere timer, selv om de oftest kun varer op til fem minutter.

10 råd til et bedre liv med hedeture

{snippet start}

Overgangsalderens hedeture kan ødelægge livskvaliteten så meget at nogle kvinder isolerer sig eller rammes af angstanfald, hovedpine og svimmelhed.

Hedture varer i gennemsnit 1-5 minutter, men nogle oplever en timelang sveden og varme, der selvfølgelig kan være ekstremt angstprovokerende og fysisk udmattende.

Almindelige symptomer på hedeture er udover varme i ansigt og overkrop, øget svedproduktion samt rødmen også:

 

  • Hurtigere hjerteslag
  • Angstanfald
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Svimmelhed
  • Følelse af at blive kvalt
  • Kuldegysninger, når hedeturen aftager

Man kan dog gøre meget selv for at begrænse følgerne af og i et vist omfang reducere hedeturenes omfang og symptomer.

Nogle kvinder oplever at blive advaret af en særlig ubeskrivelig følelse i kroppen om at en hedetur er på vej.

Men du kan muligvis hjælpe dig selv ved at registrere dine hedeture. Hvornår kommer de, kommer de i forbindelse med en aktivitet, at du har spist noget stærkt, sødt, fedt eller kulhydratrigt.

De fleste kvinder får hedeturene fra kl. 6.00 – 8.00 og 18.00 – 22.00.

Læs også: Forskere tæt på at løse hedeturenes gåde

Hedeture antages at skyldes faldet i hormon-niveauet, hvilket er forårsaget af overgangsalderen. Det er ikke selve det lave østrogen-niveau, der er problemet, men formentlig det fald i niveauet, man oplever i overgangsalderen, der har skylden. Lavt østrogen-niveau i forbindelse med andre sygdomme medfører nemlig ikke hedeture. En af de mest almindelige behandlinger for hedeture og andre gener i overgangsalderen er hormon-behandlinger, hvor man sikre østrogen-balancen med tilskud.

Læs også Chrisitne Feldings blog: Find dig ikke i hedeture

Mange kvinder oplever dog hedeture på den anden side af det tidspunkt, hvor man skulle mene at overgangsalderen var overstået, hvilket indikerer at også andre årsager spiller ind. En undersøgelse af over 10.000 britiske kvinder viste i 2011 at over halvdelen (54 procent) af kvinderne mellem 54 og 65 år stadig havde hede- og svedeture. Og det var stort set det samme for alle alderstrin.

Overgangsalderen starter gennemsnitligt ved 50-51 års alderen og varer mellem to og fem år.

{snippet pagead}

Overvægt og andre livsstilsproblemer har vist sig at øge risikoen for hedeture - i hvert fald hos kvinder op til 60 år. En undersøgelse fra 2011 viste nemlig lidt overraskende at overvægtige kvinder over 60 havde færre hedeture end tyndere kvinder.

Hede- og svedeture er så individuelle og påvirkes af så mange ukendte faktorer at det er svært at påpege løsninger, som virker for alle.

Virker for nogle

De følgende råd skal derfor opfattes som råd, der har virket for nogle kvinder i nogle sammenhænge. Erfaringerne viser at det kan betale sig at prøve sig frem. Tal dog først med din læge.