Forkerte mammografi-resultater kan medføre angst og depression

Har du efter en mammografi-undersøgelse fået besked om at du har tegn på brystkræft, så skal du sørge for straks at få det be- eller afkræftet.

Falske positive mammografier får nemlig ofte kvinder til at begynde, at tage medicin mod angst eller depression.

Det viser en ny undersøgelse fra Penn State University i Pennsylvania, USA, hvor forskere har gennemgået journaler for kvinder mellem 40 og 64 år uden tegn på angst eller depression, der har deltaget i mammografiscreeninger.

Resultatet fremhæver betydningen af ​​hurtige og præcise opfølgningstest for at udelukke en brystkræftdiagnose.

Et falsk-positivt resultat er en, hvor et mistænkeligt fund ved mammografien medfører yderligere test, der ikke ender i en brystkræftdiagnose. I Danmark er omkring 10-15 procent af alle mammografiscreeninger falsk-positive.

 

Den amerikanske undersøgelse viste, at patienter, der modtager et falsk positivt mammografiresultat, får udskrevet medicin mod angst eller depression 10 til 20 procent oftere end patienter, der får et øjeblikkeligt negativt resultat. Her taler vi om nye recepter og ikke fortsættelser af tidligere ordinerede lægemidler.

Derudover var der en stigning på 20-30 procent i udskrivningen af recepter til medicin mod angst eller depression til de patienter, der skulle igennem mere end en test for at få konstateret, at de ikke havde brystkræft.

Stigningen var især mærkbar blandt kvinder med en privat forsikring, som krævede flere tests for at udelukke en brystkræftdiagnose.

"Resultaterne tyder på, at bestræbelserne på hurtigt at afsløre de første positive resultater, herunder opfølgende test samme dag, kan bidrage til at reducere angst og endda forhindre at kvinderne tager angst- eller depressionsmedicin," siger Joel Segel, der er adjunkt i sundhedspolitik og administration på Penn State.

Denne undersøgelse viser, at nogle kvinder, der oplever et falsk positivt mammografi, muligvis har brug for yderligere opfølgende pleje for effektivt at håndtere den øgede angst, der kan ledsage oplevelsen, mener Segel, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Medical Care.

Endnu vigtigere identificerer undersøgelsen undergrupper, der kan være mere udsatte for øget angst efter et falsk positivt mammografi, siger Segel.

Specielt kvinder, hvis falsk-positive resultat kræver mere end en opfølgnende test for at afsløre årsagen, kvinder med privat forsikring, der gennemgår en biopsi, kvinder, der venter længere end en uge før de får det negative resultat, og kvinder under 50 år kan alle have en højere risiko for at opleve klinisk signifikant angst eller depression.

"Regelmæssig screening af brystkræft er afgørende for tidlig påvisning," siger Segel, der understreger at det er vigtigt, at patienterne taler med deres læge, hvis de oplever enten angst eller depression efter screening.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?