By Mette Hinnerskov on tirsdag, 25. februar 2014
Category: Parforhold

Når skilsmissen går i hårdknude

Det er så ærgerligt, når en skilsmisse går i hårdknude. Når parterne ikke kan finde ud af at samarbejde om bodeling eller børn, eller når de mest af alt blot ønsker at bekrige hinanden mest muligt.

Når det sker, er det ofte fordi den ene part føler sig svigtet og har svært ved at komme ud af vreden og sorgen. Man glemmer at tage ansvar for det i ægteskabet, der ikke fungerede og pålægger skylden på den, der har taget beslutningen. Det er ikke sandheden. Begge parter har et ansvar. Ikke for beslutningen, men for processen derhen.

Hvis man af den ene eller anden grund bliver i sorgen og får sat sig selv i en offerrolle gennem for lang tid, glemmer man helt at tænke over, hvor ansvaret for at komme videre i livet ligger. Glemmer måske også, at konflikt intet gavner, tværtimod.

Selvfølgelig kan man være rasende, såret og vred – og det skal man have lov til, men man må samtidig ikke glemme, at der altid er to parter, der har ansvaret for, at ægteskabet gik i stykker. Ansvaret ligger aldrig kun hos den ene.

Står du midt i en skilsmisse, eller er det år siden, men du har haft svært ved at komme videre, så arbejd med at tage ansvar for det skete og for, at skilsmissen ikke bliver årsagen til, at resten af livet bliver besværligt. Fokusere på, hvordan du selv vil fremstå, både overfor din eks, men også overfor dine børn, og skab et liv, der gør dig glad og som giver dig energi, og drop alt fokus på konflikt.

Sov på din reaktion

Hvis det er din eks, der ønsker konflikt, så tag dine forhåndsregler. Hvordan skal I kommunikere? Hvordan sikrer du dig, at du bliver påvirket mindst muligt? Hvad er det værste, der kan ske? Hvordan kan du agere, så børnene oplever mindst mulig konflikt?

Sov altid på din reaktion overfor din eks og tænk ”Hvordan vil min reaktion påvirke børnene?” og ikke mindst ”Hvordan vil min reaktion påvirke min fremtid?”.

Fokuser på fremtiden, uden at fornægt, hvad der er sket i dit tidligere liv, men at hænge dig i af dårlige minder osv. kan du ikke bruge til noget. Se fremad, gør noget hver eneste dag, som gør dig glad, og se på de muligheder, som dit nye liv kan give dig.

Og tænk eventuelt over nogle af nedenstående spørgsmål:

Related Posts

Leave Comments