Kender du dine rettigheder?

Når det gælder indkøb af leverpostej, hustandsforsikring eller abonnement på et fitnesscenter har du nogle klare rettigheder. Og du har flere kilder til at finde informationerne om, hvad der er det rette valg.

Når det gælder dit helbred og sygdomsbehandling er det helt klart en anden sag. Du er på herrens mark.

Retten til at få den bedst mulige hjælp, når kroppen skranter, burde ellers være den vigtigste af alle. Hvad er sammenligning af priser på leverpostej værd sammenlignet med en overskuelig information om, hvor og hvordan du bedst genvinder dit gode helbred, hvis du er syg?

Men den grimme sandhed er, at vores system ikke er indrettet, så vi har ret til at kende baggrunden for, at lægen vælger den ene behandling frem for den anden.

Der er jo ingen grund til at gå ind til en samtale med lægen med det udgangspunkt, at han eller hun er fuld af løgn. Sådan er det jo ikke. Men hvis man kender lidt til den faktuelle baggrund for lægens valg af behandling, må man se i øjnene, at det kan være livsafgørende at forholde sig kritisk til de informationer, man får. F.eks. ligger der rigtig mange samfundsøkonomiske overvejelser bag hver en beslutning, lægen tager. Du kender bare ikke regnestykket.

Når din læge f.eks. skal vælge mellem flere typer medicin, har han altid prisforskellen for øje. Det er jo sundt og godt – også for din pengepung. Men vores kvalificerede gæt er, at han ikke inddrager dig i de overvejelser. Han din læge f.eks. sagt: ”Der er godt nok kommet et nyere præparat end det, jeg giver dig. Men det er dyrere, og det synes jeg ikke, samfundet skal betale” eller ”Det har du nok ikke råd til selv at betale…”

Nej vel?

Men det er helt sikkert en af de tanker, der er kørt igennem lægens hoved, før han/hun udskriver recepten. Sammen med rigtig mange andre tanker. Forhåbentlig ender lægen med et valg, der både er godt for dig og for samfundets økonomi. Du ved det bare ikke. Og du ved ikke, hvor tungt argumenter, som egentlig ikke har noget med dit helbred at gøre, vejer i lægens hoved.

Dér ,hvor vi har lyst til at råbe op er, når de store valg sker hen over hovedet på de mennesker, de handler om. Når vi ikke inddrages i de mange overvejelser, der spiller ind. Hvem tænker f.eks. over, at lægen skal bruge ca. ti minutter mere på en konsultation, hvis han eller hun vælger et præparat, der er nyt og ikke automatisk har offentligt tilskud. Lægen skal nemlig søge om tilskud til sådan et præparat, og det betyder kostbart tidsforbrug, som han eller hun ikke får dækket ind.

Vi vil på dette site kæmpe for at klæde dig og os andre så godt som muligt på til at være din læges bedste sparringspartner.