Akupunktur kan halvere antallet af hedeture
Hedeture, der er en lidelse for mange kvinder i overgangsalderen, kan reduceres til næsten det halve med akupunktur hos omkring 50 procent af kvinder.
Det viser et nyt forsøg med otte ugers akupunktur ved Wake Forest Baptist Medical Center.
Undersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet Menopause, hvor forskere fortæller, at omkring halvdelen af kvinderne i undersøgelsen reducerede hyppigheden af hedeture, mens det ikke reducere hedeturenes antal hos den resterende halvdel.
"Kvinder, der er generet af hedeture og nattesved, bør overveje at give akupunktur en chance, da det er forbundet med relativt lave omkostninger og lav risiko," siger Nancy Avis, professor og hovedforfatter på undersøgelsen.
"Kvinder finder temmelig hurtigt ud af om akupunktur virker på dem. Kvinder, der fik reduceret deres hedeture, havde det allerede bedre efter cirka tre-fire ugers ugentlige behandlinger."
{module also hedeture}
De 209 perimenopausale og postmenopausale kvinder i undersøgelsen var 45-60 år og havde i gennemsnit mindst fire hedeture eller nattesved per dag. Kvinderne blev tilfældigt opdelt, så de enten fik op til 20 akupunktur behandlinger inden for seks måneder eller også fungerede de som en kontrolgruppe.
Af de 170 kvinder, der fik akupunktur, havde en lille gruppe kvinder (11,9 procent) en reduktion på hele 85 procent af deres hedeture i den ottende uge af undersøgelsen, fortæller Avis.
47 procent i akupunktur-gruppen meldte om en 47 procents reduktion i denne samme periode. Men 37 procent havde kun en minimal reduktion på 9,6 procent i hyppigheden af hedeture.
4 procent rapporterede omvendt en 100 procent stigning i hedeture.
{module also sleep}
"Vi havde håbet at identificere nogle karakteristika hos de kvinder, der havde godt af akupunktur, men ligesom med så mange andre behandlinger, kan vi ikke rigtig forudsige hvem, der har gavn af akupunkturen," siger Avis.