Blokade i nakken mindsker hedeture
Kvinder, der lider af hedeture, kan få en vis lettelse, hvis de får en indsprøjtning med et bedøvelsesmiddel i i nakken.
Teknikken kaldes en stjerneformet ganglion blokade og bruges normalt til behandling af smerter, men nu viser et nyt studie, at det muligvis også kan være et alternativ for kvinder, der ikke kan tage eller er tilbageholdende med at tage hormonbehandling.
"Mange kvinder er på udkig efter ikke-hormonale alternativer til hedeture," siger seniorforsker Pauline Maki, der er lektor i psykiatri og psykologi ved University of Illinois i Chicago.
Hun siger, at undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Menopause, har vist, at en ganglion blokade til at lindre smerter også har vist sig at give et fald i hyppigheden og intensiteten af hedeture.
Proceduren er ikke smertefri, og den mest almindelige bivirkning er smerter på injektionsstedet. "Hvis en kvinde ønsker at prøve denne procedure, skal hun gå til en uddannet anæstesilæge," siger Pauline Maki.
Dr. Margery Gass, der er direktør for det nordamerikanske Menopause Society, siger, at en stjerneformet ganglion blokade er et meget spændende område for behandling af moderat til svære hedeture.
Hun fremhæver, at mange kvinder - især dem med brystkræft - måske vil finde en blokade som et acceptabelt alternativ til hormonbehandling eller behandling med visse antidepressiva, som også har vist sig at virke mod hedeture.
{module 234}
Eksperterne ønsker mere forskning på området, fordi man ikke ved, hvor længe behandlingen varer, hvor ofte det vil være nødvendigt at gentage den, hvor stor dosis skal være, og om hedeturene vender tilbage.
Markante fald
I undersøgelsen deltog 40 kvinder mellem 30 og 70 år med moderate til kraftige hedeture. De fik enten en ganglion blokade eller en snydebehandling med en almindelig saltvandsopløsning.
I gennemsnit havde kvinderne 10 hedeture om dagen med enten moderate eller svære hedeture. Hedeturene blev defineret som moderate, hvis de varede op til 15 minutter med symptomer som sved, klam hud, mundtørhed, spændte muskler og hurtig hjertebanken.
De svære hedeture var dem, der varede op til 20 minutter med symptomer som at føle sig som i en ovn, svaghed, svimmelhed, ekstrem sved og hjerteuregelmæssigheder.
Kvinderne rapporterede hyppigheden og sværhedsgraden af deres hedeture i seks måneder, og herefter bar kvinderne i tre måneder en skræm, der objektivt målte deres hedeture.
Selv om det samlede antal hedeture var omtrent det samme i begge grupper, blev antallet af moderat til svære hedeture reduceret betydeligt blandt de kvinder, der fik en nerveblokade.
Antallet af moderate til svære hedeture faldt med 52 pct. blandt kvinder, der fik en blokade mod 4 pct., der fik saltvandsindsprøjtningen.
Samtidig blev intensiteten af hedeturene skåret ned med 38 pct. for de kvinder, der fik en blokade sammenlignet med 8 pct. for de andre.
"Vi ved ikke, hvorfor det virker, men det åbner op for nye muligheder for at behandle hedeture,” siger Maki.