Du kan vinde over fedmegenet med træning
Kvinder kan med alderen overvinde genetisk disposition for fedme ved at træne.
Tidligere undersøgelser har antydet, at den genetiske indflydelse på BMI øges fra barndommen til den tidlige voksenalder. Der har imidlertid kun været få undersøgelser af fedmegenernes virkning senere i livet, og om de kan overvindes gennem livsstilsændring som motion.
I den nye undersøgelser sammenlignede forskerne de 8.206 kvinder, der deltager i den europæiske undersøgelse Womens Health Initiative (WHI) på baggrund af deres BMI-GRS (Genetiske Risiko Score), som er en statistisk vurdering af hvor meget generne påvirker deltagernes BMI.
Forskerne regnede sig frem til at kvinder, der dyrkede motion, havde en statistisk signifikant mindre BMI i forhold til hvad deres BMI-GRS burde tilsige i forhold til kvinder, der havde et sammenligneligt BMI-GRS, men trænede mindre.
Især hos kvinder over 70 år svækkede fysisk aktivitet sammenhængen mellem BMI-GRS og kvindernes vægt.
"Vi er født med vores gener, men denne undersøgelse tyder på, at vi kan forbedre vores liv og helbred med motion, uanset genetikken," siger Dr. JoAnn Pinkerton, der er administrerende direktør i NAMS (North American Menopause Society), so har udgivet undersøgelsen i deres tidsskrift Menopause.
"Med alderen har motion vist sig at forbedre kvinders muskelmasse, balance og knoglestyrke. Det stimulerer også hjerneceller, er forbundet med mindre gigtsmerter og forbedrer humøret, koncentration og erkendelse. Uanset alder, gener og mængde af mavefedt eller BMI, kan regelmæssig motion forbedre helbredet."