7 skjulte grunde til at du har mistet din sexlyst
Har du svært ved at finde lysten til sex uden at du egentlig synes at det er fordi din partner er blevet mindre tiltrækkende, s¨behøver det ikke at være fordi I ikke længere klikker.
Der kan være mange mere oplagte grunde til at du har mistet lysten, som du ikke tænker over, men som et besøg hos lægen eller bare en stresstest kan afsløre.
Her er syv skjulte grunde til at det kniber med sexlysten:
Din hjerterytme
En helt ny undersøgelse viser at en lav variation i hjerterytmen hænger sammen med lav sexlyst hos kvinder. Variation i hjerterytmen har vist sig at være et tegn på hvor godt dit nervesystem fungerer og dermed også dit generelle helbred.
Variation i hjerterytmen måles med et ECG, der viser hjerteslagene. Jo mere bumpet en ECG-måling er des bedre, mens en meget flad måling er et dårligt tegn.
Variationen spiller især en rolle for kvindelig seksuel ophidselse fordi det er tegn på et sundt hjerte og kroppens evne til at modulere blodtryk hensigtsmæssigt i forskellige sammenhænge. Dette er vigtigt, fordi seksuel ophidselse stort set er et spørgsmål om blodtrykket i kønsorganerne påvirkes af nervesystemet.
I den nye undersøgelse fra The University of Texas i Austin blev 72 kvinder mellem 19 og 39 år bedt om at se en erotisk film, mens deres hjerterytme blev målt. De kvinder, der oplyste at de generelt havde mindst lyst og heller ikke blev ophidset af filmen, viste sig også gennemsnitligt, at have den laveste variabilitet i hjerterytmen.
{snippet pagead}