Skip to main content

Motion styrker sexlysten

 
{module 187}

Motion kan mindske seksuelle problemer hos kvinder, der tager antidepressiv medicin, det gælder ikke mindst hvis de træner umiddelbart før, de har sex.

I en ny undersøgelse testede forskerne 52 kvinder, der havde manglende lyst og andre seksuelle problemer i forbindelse med, at de tog antidepressiva.

I de første tre uger af undersøgelsen dyrkede kvinderne ikke motion. De blev derefter opdelt i to grupper, hvor den ene dyrkede motion umiddelbart før, de havde sex, mens den anden kunne have sex, når det passede dem.

Efter de tre uger byttede forskerne om på grupperne.

Resultaterne viste, at regelmæssig motion generelt forbedrede kvindernes orgasme, men at de kvinder, der dyrkede 30 minutters motion umiddelbart før, de havde sex, havde et markant løft i libido og generelle forbedringer i den seksuelle funktion, skriver  tidsskriftet Depression & Anxiety.

Øget blodgennemstrømning

Moderat motion aktiverer det såkaldte sympatiske nervesystem, som spiller en rolle for blodgennemstrømningen til den genitale region.A ntidepressiva har vist sig at presse dette system, siger forskerne.

Resultaterne tyder på, at regelmæssig motion kan være en billig og sikker måde at behandle de seksuelle bivirkninger af antidepressiva, siger forskerne fra University of Texas.

"I betragtning af den brede udbredelse af seksuelle bivirkninger ved anti-deprressiva, og manglen på behandlingsmuligheder for dem, der oplever disse bivirkninger, er det et vigtigt skridt i behandling af seksuel dysfunktion hos kvinder, der tager antidepressiv medicin," siger undersøgelsens forfatter Tierney Lorenz, som også arbejder på Kinsey Institute ved Indiana University.