Skip to main content

Viagra lindrer menstruationssmerter

{snippet modul177}
 
{module 187}

Viagra er åbenbart ikke bare godt for at fremme potensen. Et nyt studie viser, at det snart gamle præparat også kan lindre smerter under menstruation.

Det stof, der får Viagra til at virke på mænds seksuelle evner, hedder sildenafil, og ifølge forskerne, kan det samme stof hjælpe kvinder med slemme menstruationskramper.

Ifølge studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Human Reproduction, skal sildenafil indsættes vaginalt, hvilket giver en næsten dobbelt så stor smertelindring, end hvis man giver kvinde ’snydemedicin’ – placebo.

Normalt foreslår lægen Ibuprofen og andre smertestillende lægemidler, hvis man klager over menstruationskramper, men det virker faktisk ikke særligt effektivt for alle kvinder og et stort forbrug af de præparater kan give alvorlige bivikrninger, som f.eks. nyreskader.

Dette studie er det første, der undersøger, hvordan det virker på menstruationssmerter, hvis man indsætter midlet vaginalt. Det er tidligere undersøgt, hvordan Viagra virkede på smerter, når man tog medicinen oralt. Og det medførte visse bivirkninger.

Forskerne mener, at Viagras postive virkninger er forbundet med, at det udvider blodkarrene og derved forøger blodgennemstrømningen til livmoderen, og det lindrer altså tilsyneladende mærkbart smerterne. Man har tidligere dokumenteret, at Viagra hjalp på bækkensmerter.

I studiet deltog 25 kvinder i alderen 18-35 år. De led alle af smertefuld menstruation, og de fik enten 100 mg. sildenafil eller virkningsløs ’medicin’, hvorefter de blev bedt om at beskrive deres smerter henover en 4 timers periode. Kvinderne oplevede ingen bivirkninger men kunne til gengæld fortælle om en mærkbar lindring.

Forskerne siger, at hvis yderligere undersøgelser underbygger resultatet, kan Viagra blive en relevant behandling mod menstruationssmerter.