Skip to main content

Forsøg ikke at snyde din sexpartner

{snippet modul199}
 
{module 187}

Har du en gang imellem lyst til at snyde din partner og lade som om han er en større sex-atlet end egentlig han er?

Gør det ikke. For du vil blive afsløret. Ifølge forskerne har han formodentlig en mere præcis fornemmelse af, hvordan du har det, end du måske troede.

”Var det også godt for dig, skat?” Mange kvinder gør grin med mænd, der spørger, om deres kvinde har haft samme glæde af sex, som de selv har.

Og nogle kvinder fristes også til at lade som om, de kom helt op i den syvende himmel, selvom det ikke er sandt – i hvert fald en gang imellem.

Men nu viser et nyt studie, at det er en rigtig dårlig ide. Den slags kan man åbenbart ikke snyde om. Og ifølge studiets resultater, er mænd og kvinder åbenbart lige gode til at afsløre, i hvor høj grad deres partner får seksuel tilfredsstillelse.

En canadisk undersøgelse af 84 par, hvor hver part individuelt blev spurgt om deres seksuelle tilfredsstillelse, deres snak om sex i parforholdet, deres evne til at forstå følelser og deres oplevelse af tilfredshed i parforholdet.

”Vi fandt ud af, at generelt havde både mænd og kvinder en ret så præcis og ærlig opfattelse af deres partners tilfredsstillelse,” siger ledende forsker Erin Fallis, University of Waterloo.

”Vi fandt også ud af, at bare det at have god kommunikation om seksuelle emner, hjalp deltagerne med at forstå deres partners seksuelle tilfredshed. Men selv hos dem, der ikke kommunikerede med hinanden om deres seksualitet, kunne partnerne stadig ret præcist forstå hans eller hendes partners tilfredsstillelse.”

Seksuelt manuskript

Forskerne forklarer, at par udvikler et ’seksuelt manuskript’, der guider dem, når de er sammen.

”Igennem tid vil et par udvikle seksuelle rutiner. Vi mener, at evnen til præcist at forstå hinandens måde at opnå tilfredsstillelse på, vil hjælpe parterne til at udvikle manuskriptet, så de begge nyder det. Specielt hvis man er i stand til at tolke, om deres partner er seksuelt tilfredsstillet vil det hjælpe til at beslutte om man skal holde fast i den nuværende rutine eller man skal prøve noget andet,” siger Erin Fallis.

Dette studies resultater udfordrer tidligere tiders tro om, at kvinder og mænd har problemer med at kommunikere og forstå hinanden, når det kommer til sex.  Og forskerne vil nu forske i, hvad den indbyrdes forståelse har af betydning for et langvarigt parforhold.

”Vi forventer, at det at have en præcis forståelse af ens partners seksuelle tilfredsstillelse vil have positiv betydning for begge parters tilfredshed,” siger Fallis.