Mænd går efter de pæne piger
Empatiske og lydhøre kvinder er tilsyneladende mere tiltrækkende for mænd, der både finder dem mere feminine og seksuelt ophidsende.
Det er bare den ene af flere overraskende konklusioner på en række forsøg om mænds og kvinders tiltrækning ved første møde.
For til gengæld synes kvinder omvendt at lydhøre mænd ikke bliver mere maskuline og er tæt på at være utiltrækkende.
Forskere fra Interdisciplinary Center (IDC) Herzliya, University of Rochester og University of Illinois har samarbejdet om tre undersøgelser for at observere folks opfattelse af lydhørhed.
Folk siger ofte, at de søger en partner, der er "lydhør over for deres behov", og at en sådan partner ville vække deres seksuelle interesse. En lydhør person er en person, der støtter andres behov og mål.
"Seksuel lyst trives ved stigende intimitet og lydhørhed er en af de bedste måder at vække den på," siger chefforsker Gurit Birnbaum, der har fået undersøgelserne offfentliggjort i Personality and Social Psychology Bulletin.
"Vores resultater viser, at dette ikke nødvendigvis gælder ved første møde, fordi en lydhør potentiel partner kan have modsat betydning for forskellige mennesker."
Forskerne opstillede tre forsøg, der hver havde deltagelse af mellem 80 og 161 universitetsstuderende, som blev sat i situationer, som skulle afsløre deres reaktion på det modsatte køns lydhørhed.
I den første undersøgelse, undersøgte forskerne, om lydhørhed opfattes som feminint eller maskulint, og om mænd eller kvinder opfattede en lydhør person af det modsatte køn som seksuelt attråværdig.
Mænd, der opfattede kvindelige partnere som mere lydhøre opfattede dem også som mere feminine og mere attraktive. Men sammenhængen mellem lydhørhed og mænds maskulinitet var til gengæld ikke afgørende for kvinder. Kvinders opfattelser af partnerens lydhørhed var marginalt og negativt forbundet med opfattelsen af partnerens tiltrækningskraft.
{module 240}
Deltagerne i den anden undersøgelse blev bedt om at interagere med en lydhør eller en ikke-reagerende person af det modsatte køn, som de desuden fik et foto af (alle deltagere fik i virkeligehden det samme foto af en mand eller kvinder). De blev derefter bedt om at interagere online med denne person, og diskutere detaljer om et aktuelt problem i deres liv. Lydhørheden hos den personen af det modsatte køn blev manipuleret så nogle fik et empatisk svar, mens andre fik et uempatisk eller neutralt svar.
For eksempel, "Du må have været igennem en meget vanskelig tid" kontra "Det lyder ikke så slemt for mig".
Mere feminin
Mænd, der kommunikerede med en lydhør kvinde opfattede hende som mere feminin og som mere seksuelt tiltrækkende, mens lydhørheden ikke vakte den samme reaktion hos kvinder. Kvinder er mere forsigtige end mænd, når de fortolker en fremmeds lydhørhed, og deres opfattelse af den fremmede, som tilsyneladende var upåvirket af lydhørhed, kan afspejle modstridende tendenser blandt forskellige kvinder.
Mistænksomhed over for alt for følsomme mænds egentlige hensigter kan spille ind.
"Nogle kvinder kan for eksempel fortolke lydhørhed negativt og føle sig utilpas over et nyt bekendtskab, der tilsyneladende ønsker at komme tæt på. Sådanne følelser kan forringe seksuel tiltrækning til denne lydhøre fremmede. Andre kvinder kan opfatte en lydhør fremmed som varm og omsorgsfulde og derfor som en attråværdig partner på lang sigt," uddyber Dr. Birnbaum.
Det sidste forsøg skulle vise om lydhørhed får mænd til at søge enten kortsigtede eller langsigtede seksuelle forhold. Det viste sig overraskende at en kvindes lydhørhed fik mænd til at opfatte hende som både mere feminin og mere seksuelt ophidsende, hvilket fik mændende til at ønske et langsigtet forhold.
Undersøgerlsen viser at betydningen af lydhørhed ved de første dates sandsynligvis er formet af kønsspecifikke forventninger. Kvinder opfatter ikke en lydhør mand som mindre maskulin, men alligevel, var kvinder finder dog ikke en lydhør mand mere attraktiv. Undersøgelsen viser hvorfor mænd finder lydhøre kvinder seksuelt attraktive, men afslører ikke den mekanisme, der ligger til grund for kvinders ønske om nye bekendtskaber.
"Vi ved stadig ikke, hvorfor kvinder er mindre seksuelt tiltrukket af lydhøre fremmede. Det har ikke nødvendigvis noget at gøre med at være en 'pæn' pige. Kvinder kan opfatte en lydhør fremmed som mindre interessant af forskellige årsager," pointerer Prof. Birnbaum.
"Kvinder kan opfatte denne person som overdrevent rar og manipulerende i et forsøg på at opnå seksuelle ydelser eller overivrige efter at behage, måske endda som desperate, og derfor mindre seksuelt tiltrækkende. Alternativt kan en lydhør mand opfattes som sårbar og mindre dominerende. Uanset hvad bør mænd måske holde igen, hvis deres mål er at få kvinden til at blive seksuel interesseret i dem."