Soludbrud sætter fut i leddegigt

De to smertefulde sygdomme leddegigt og klyngehovedpine skyldes formentlig solstorme, der rammer jorden.

Det er der stærke indicier på efter at forskere har sammenlignet udviklingen af de to lidelser med de sidste 50 års solaktivitet.

Opdagelsen er resultatet af at andre forskere for nyligt påviste at udbrud af leddegigt og Hortons sygdom, der ligger til grund for klyngehovedpine, havde samme udbrudsfrekvens med ca. 10. års mellemrum.

Det fik fysikeren Simon Wing fra Johns Hopkins University til at overveje hvilke 10-årige frekvenser i naturen, der kunne skabe denne sammenhæng og det første, der faldt ham ind var solstorme.

Leddegigt og Hortons sygdom er begge såkaldt autoimmune tilstande, hvor kroppen fejlagtigt angriber sine egne organer og væv. Leddegigt generer leddene og får dem til at svulme op og kan forårsage ødelæggende skader, hvis det ikke behandles. Hortons sygdom medfører betændelse i arteriernes vægge, hvilket fører til hovedpine, kæbesmerter, synsproblemer og endda i alvorlige tilfælde blindhed.

Simon Wing blev opmærksom på sammenhængen mellem de to sygdomme, da hans hustru Lisa Rider, der er chef for Environmental Autoimmunitet Group på National Institute of Environmental Health Sciences, så et studie fra Mayo Clinic i Rochester, Minnesota, som viser, at tilfælde af leddegigt og Hortons sygdom fulgtes tæt i 10-års cyklusser.

"Det gjorde mig nysgerrig," mindes Wing.

"Kun et par ting i naturen har en periodicitet på omkring 10-11 år, og solens cyklus er en af ​​dem."

Ved at gennemgå alle tilfælde af de to lidelser registreret på Mayo-klinikken i Olmsted County, Minnesota, gennem over 50 år og sammenligne dem med soludbrud registreret siden 1950 opdagede forskerne nogle overraskende sammenhænge.

Fysikerne sammenlignede data over ekstrem UV-stråling for årene 1950 til 2007 og for geomagnetiske aktivitet fra 1966 til 2007.

Sygdomstilfældene inkluderede 207 tilfælde af Hortons sygdom og 1.179 tilfælde af leddegigt i Olmsted County i de to perioder.

Geomagnetiske forstyrrelser

Resultaterne viste at solens cyklus af magnetisk aktivitet fulgte udviklingen i antallet af leddegigt og Hortons sygdom. Solens cyklus medfører dramatiske påvirkninger af vejret nær Jorden. Ved solmaksimum er der et øget antal udbrud kaldet koronale masse udslyngninger, hvor millioner af tons magnetisk og elektrisk ladet plasmagasser slynges mod Jordens magnetosfære, det magnetiske felt, der omgiver planeten. Det sætter gang i geomagnetiske forstyrrelser, der kan forstyrre mobiltelefoner, skade satellitter og knockoute elnettet.

Endnu vigtigere kan faldet efter solmaksimum udvikle højhastighedsstrømme i solvinden, der består af plasma, der strømmer fra solen. Disse strømme, der kontinuerligt rammer jordens magnetosfære, producerer forøget geomagnetisk aktivitet ved jordens højere breddegrader - altså tættere på nordpolen.

Sammenhængen viste sig at være stærkest mellem sygdommene og den geomagnetiske aktivitet. Tilfældene af Hortons sygdom toppede inden for et år efter den mest intense geomagnetiske aktivitet, mens antallet af leddegigt-tilfæde faldt til et minimum inden for et år efter at solen var mindstaktiv. Sammenhængen med ekstrem UV-stråling var dog mindre markant og tog markant længere tid for at påvirke sygdommene.

Men resultaterne var i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der viser at der er geografiske forskelle i fordelingen af leddegigt i USA. De har vist en større forekomst af sygdommen i dele af landet, der oftere bliver ramt af geomagnetiske aktivitet. For eksempel er der flest tilfælde pr. breddegrad på den amerikanske østkyst i forhold til vestkysten.

Men geomagnetisk har der to kyster forskellige breddegrader. Mens Washington, DC, ligger kun ligger en grad længere mod nord end San Francisco, så ligger den amerikanske hovedstad 7 grader længere mod nord geomagnetisk set.

Forfatterne erkender at de ikke kan bevise en sammenhæng, men deres teori kan give forklaring på fem karakteristika ved sygdommene, der ikke umiddelbart kan forklares i øjeblikket. Det gælder blandt andet forskellen i forekomsten af sygdommene mellem de to dele af USA.

{module also smerter}

Simon Wings og hans kollegers hypotese er blandt andet at forhøjet solaktivitet reducerer produktionen af ​​melatonin, der er et anti-inflammatorisk hormon, der styrker immun-systemet og øger dannelsen af frie radikaler. En undersøgelse af 142 elektrikere på et kræftværk fandt, at udskillelse af melatoni blev reduceret med 21 procent på dage med øget geomagnetiske aktivitet, hvilket tyder på et lavt melatonin-indhold i kroppen.

Kan fremtidige undersøgelser bekræftelse sammenhængen kan det være et vigtigt skridt til at finde en behandling af de to lidelser - og måske også andre autoimmune sygdomme. Det kunne være anbefalinger om at flytte sydpå eller at udvikle midler/metoder, der kan modvirke geomagnetisk aktivitet.