Østrogentilskud kan reducere lændesmerter
Er du begyndt at få anfald af lændesmerter efter overgangsalderen, så kan det være tegn på et lavt østrogenniveau.
Det viser en ny undersøgelse af små 3.000 kinesisiske mænd og kvinder, der har fået lavet MRI-skanninger for at sammenligne deres lændehvirvler med deres alder.
Resultaterne viser tydeligt, at kvinder før overgangsalderen har en bedre ryg end både mænd og kvinder efter overgangsalderen, hvor kvinders lændehvirvler også bliver mere degenereret end lændehvirvler hos mænd på samme alder.
Tidligere undersøgelser har vist at østrogenmangel har stor betydning for forringelse af lændehvirvler (discdegeneration) samt fordelene ved hormonbehandling på den totale lændehøjde hos postmenopausale kvinder.
Men den nye undersøgelse, der er offentliggjort i Menopause, der er tidsskriftet for Nordamerikanske Menopause Society (NAMS), dokumenterer hvordan mænd og kvinder med alderen får det med hensyn til diskdegeneration, målt ved magnetisk resonansbilleddannelse.
Mens unge, mænd var mere modtagelige for hvirveldegeneration end unge kvinder, havde postmenopausale kvinder en betydelig tendens til at udvikle mere alvorlig diskdegeneration end mænd på samme alder og yngre kvinder. Den mest dramatiske forskel blev set i de første 15 år efter overgangsalderen, selvom forfatterne bemærker, at der er behov for yderligere undersøgelser for at afgøre hvor vigtig en rolle alder og overgangsalder spiller for udviklingen af diskdegeneration i lænden.
"Denne undersøgelse viser, at overgangsalderen er forbundet med mere alvorlig disk degeneration," siger Dr. JoAnn Pinkerton, der er administrerende direktør for NAMS.
"Forebyggelse af discdegeneration af lændehvirvelsøjlen kan være en anden vigtig fordel ved hormonbehandling for menopausale kvinder."