Skip to main content
Overvægtige kan reducere risikoen for diabetes med motion og ændrede kostvaner.

Sådan kan du forebygge type 2 diabetes uden medicin

{snippet modul199}
 
{module 187}

Livsstilsændringer og medicin er lige effektive i forebyggelsen af, at både mænd og kvinder med prædiabetes udvikler egentlig type 2-diabetes.

Tidligere forskning har vist, at livsstilsændringer i form af en sundere kost og regelmæssig motion, og brugen af lægemidler til at sænke blodsukkeret kan forsinke eller forhindre udbrud af diabetes hos mennesker med prædiabetes. Men hidtil har man ikke vidst, om der var nogen kønsforskelle.

"Så vidt vi ved, er dette den første systematiske gennemgang, der har vurderet de potentielle køns-specifikke forskelle i effekten af forebyggende indsatser hos mennesker med prædiabetiske,”  siger dr. Anna Glechner fra Danube University Krems og dr. Jürgen Harreiter fra Medical University i Wien.

Type 2 diabetes er den mest almindelige type diabetes, og er især knyttet til overvægt og stillesiddende arbejde.

Markant fald

Forskerne har gennemgået data fra mere end 7.400 kvinder og 5.500 mænd i 12 studier.  De mænd og kvinder, der havde prædiabetes, og som ændrede deres livsstil, var 40 pct. mindre tilbøjelige til at udvikle diabetes efter et år, og 37 pct. mindre tilbøjelige til at udvikle det efter tre år i forhold til dem, der ikke foretaget livsstilsændringer, viste undersøgelsen.

Både de kvinder og mænd med prædiabetes, som ændrede livsstil, tabte sig også mere i vægt og havde større reduktioner i blodsukkeret, siger forskerne.

Indtagelse af blodsukker-sænkende medicin mindskede også risikoen for diabetes blandt mænd og kvinder med prædiabetes, skriver tidsskriftet  Diabetologia .

"Resultaterne viser, at effektiviteten af en forebyggende indsats ikke er påvirket af køn, men af, at man ændrer sin livsstil," siger forskerne.