Derfor skal du selv kende dine diabetestal
Det gode ved type 2-diabetes er, at det er en sygdom man selv kan gøre meget ved. Videnskaben har dokumenteret, at hvis man f.eks. taber sig bare nogle få kilo, forebygger man de alvorlige følgevirkninger af sygdommen.
Til gengæld er der også rigtig meget dårligt ved den sygdom, der breder sig nærmest som en epidemi.
”Type 2-diabetes er en farlig sygdom. Farligere end visse kræftsygdomme og ligeså farlig som hjertesygdomme. Men man dør ikke af de høje blodsukre, man dør af følgevirkningerne, hvis ikke man passer sin sygdom,” sådan siger professor, dr. med. Tina Vilsbøll fra Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital.
”Tre ud af fire patienter med type 2-diabetes dør af en hjertekarsygdom. Det vil sige, at de dør for tidligt af f.eks. en blodprop i hjertet, og mange har en rigtig dårlig livskvalitet de sidste år af deres liv,” siger hun.
For Tina Vilsbøll er det en livsopgave at få sine patienter til at ændre livsstil og tage deres medicin før de oplever nogle af de mange følgevirkninger, sygdommen kan give.
”Det er meget vigtigt, at man kommer i den rette medicinske behandling og at man løbende får tjekket, at man får den bedste medicin. Det kan være svært, at acceptere at man skal tage noget dyr medicin, som måske endda har bivirkninger. Når man ikke kan mærke sin sygdom, så er man måske ikke så indstillet på at tage medicinen. Det er en af de allerstørste udfordringer som folk der behandler diabetespatienter har,” siger Tina Vilsbøll.
Positiv overfor medicin
”Det er rigtig vigtigt, at patienten selv kender sine tal, og at man selv er med på, hvad der kan gøres,” siger hun.
Og det patienten især kan gøre er at komme ned i vægt, hvis den er blevet for høj. Et fem procents vægttab kan være altafgørende for sygdomsudviklingen. Men desværre er det sådan, at bare de par kilo kan være rigtig svære at komme af med.
”Jeg er imponeret af det træning kan gøre for en diabetespatient. Udfordringen er at fastholde folk i at træne. Træningen skal ideelt kombineres med ændret diæt, men faktum er, at hvis man ikke har de rette rammer og vilje, så taber mange sig ikke. Vi støder ofte på den der med ’næste gang så har jeg tabt mig…’. Resultatet er, at patienter pludselig har gået i mange år med en dårligt reguleret diabetes, og så er det følgevirkningerne kommer,” siger hun.
”Derfor er jeg også meget positiv over for medicin, der udover at bedre sukkerstofskiftet kan hjælpe med at få vægten ned. Jeg plejer at sige, at lad os begynde med medicinen. Og hvis så patienten også selv kan sørge for at tabe sig, kan vi jo bare fjerne den igen,” siger Tina Vilsbøll. At fjerne medicinen skal dog altid foregå i tæt samarbejde med den læge som kontrollerer patientens diabetes.
Hendes filosofi er: Hellere starte aggressivt med en medicinsk behandling for at få diabetes velreguleret og vægten ned på et tidligt tidspunkt. Og så derefter gerne skrue ned for medicinen.
”Der findes ingen mirakelmedicin. Men hvis vi kan få vægten ned ved at kombinere behandlingen med at patienten selv motionerer og spiser sundt, så er det altafgørende,” siger hun.
”Og det er vigtigt, fordi man normalt tager på af behandlingen. Så hvis man bare kan holde vægten eller måske endda tabe sig lidt, så er meget vundet. Jeg mener, at man skal være realistisk og ikke religiøs. Hvis der kommer en patient, som vejer 25 kilo for meget og siger, at han eller hun vil ned på 60 kilo, starter vi altid med at fokusere på de første to til fem kilo. Bare få kilo betyder noget,” siger hun.
Et vægttab på fem procent kan være nok til at patientens egen insulinproduktion begynder at virke igen.
”Så det betyder virkelig noget,” siger Tina Vilsbøll.
Fakta om diabetesbehandling
Sådan sikrer du, at du er bedst muligt behandlet:
En diabetespatient skal gå til sin egen læge fire gange om året. Her skal tjekkes blodtryk og langtidsblodsukker. Samtidig skal vægten også måles, og stiger den, skal læge og patient tale om, hvad der kan gøres.
En gang om året bør laves en diabetesårsstatus. Dette forgår for ukomplicerede diabetespatienter oftest hos egen læge, men for patienter med mange komplikationer ideelt hos specialist i hormonsygdomme og da oftest i ambulant regi på hospital som har en Diabetesklinik. Ved disse årstjek er det afgørende, at lægerne ’kommer hele vejen rundt’. Her skal laves en lidt større undersøgelse og en risikovurdering. Bl.a. skal øjne, fødder, urin, kolesterol, lever og nyretallet tjekkes.
Det skal du have tjekket hos lægen:
Diabetespatienter skal gå til jævnlige tjek hos lægen - også i perioder hvor vægten går i den forkerte retning!
Alt efter hvor alvorligt de er ramt af sygdommen foregår dette tjek enten hos den praktiserende læge eller på hospitalet.
Det vigtigste at holde øje med her, er at blodtrykket, blodsukkerreguleringen og vægten ikke skrider fra gang til gang. Bare små udsving gør en stor forskel.
Lægen tjekker for to ting: De makrovaskulære (hjertekar) følgevirkninger og de mikrovaskulære (øjne, nyrer og nerver) følgevirkninger.
Derfor er det så vigtigt at tabe sig:
Diabetespatienter, der taber sig, kan blive symptomfri. De kan få et så velreguleret blodsukker, og såfremt denne flotte kontrol fastholdes i mere end fem år, opfyldes kriterierne for at kunne blive betegnet som diabetespatienter. Det er dog sådan, at de vil være i risiko for at få sygdommen hele resten af livet.
Nyeste medicin:
Siden 2005 er der kommet hele 10 nye klasser af medicin. Og i hver klasse er der kommet op til 15 nye præparater. Så der er rigtig meget nyt medicin, som lægen skal holde styr på. Det kan være svært at være helt opdateret på alt det nye, hvis man ikke behandler mange diabetespatienter. Tina Vilsbøl siger, at de 3 præparater som gennem de seneste år, udover metformin som størstedelen af diabetespatienter bør få, har fået mest opmærksomhed er dipeptidyl peptidase 4 (DPP-4)-hæmmere, glucagon-like peptide-1 (GLP-1)-receptoragonister (GLP-1Ra) og SGLT2-hæmmere. Disse præparattyper er alle nyere blodsukkersænkende midler, som anvendes i stigende grad til behandlingen af patienter med type 2-diabetes og som muliggør en individualiseret behandling af den enkelte diabetespatient