Kvinder rammes hårdest af alzheimers
Kvinder med Alzheimers rammes hårdere end mænd, selv om de er på det samme stadie af sygdommen.
I en artikel offentliggjort i Journal of Clinical and Experimental Neuropsykologi, opdagede forskere fra University of Hertfordshire, at mænd med Alzheimers konsekvent havde væsentligt bedre resultater, end kvinder med sygdommen når man sammenlignede de fem kognitive områder, de brugte til at vurdere sygdomsudviklingen.
Mest bemærkelsesværdigt var det at de verbale færdigheder hos kvinder med Alzheimers er værre, i en sammenligning med mænd med sygdommen, hvilket er en slående forskel i forhold til profilen for den raske befolkning, hvor kvinder har en klar fordel.
Forskerne med professor Keith Love i spidsen gennemførte en meta-analyse af neurokognitive data fra femten publicerede studier, som viste en konsekvent fordel for mænd i forhold til sprog, rumopfattelse og hukommelse.
Keith Love, der er professor i psykologi, siger:
Skyldes måske østrogentab
"I modsætning til mental svækkelse i forbindelse med normal aldring, er der noget ved Alzheimers, der specifikt rammer kvinder.
Der har været nogle tidligere, forskningsbeviser for, at kvinder med Alzheimers svækkes hurtigere end mænd i de tidligere stadier af sygdommen. Mulige forklaringer kan være en hormonel påvirkning, muligvis på grund af østrogen tab hos kvinder eller måske en større kognitiv reserve hos mænd, der giver beskyttelse mod sygdommen.
{module also demens}
Men det er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser for at klarlægge kønsforskelle ved sygdommen."
Yderligere analyse af undersøgelsens data viste, at alder, uddannelsesniveau og sværhedsgraden af demens ikke kunne forklare hvorfor mænd klarede sig bedre end kvinder med sygdommen.
{snippet pagead}
Alzheimers Disease International anslår, at der i øjeblikket er 30 millioner mennesker i verden med demens, med 4,6 millioner nye tilfælde hvert år. Forekomsten af Alzheimers er større blandt kvinder end mænd, og forskellen stiger med alderen.