Blodprøve kan afsløre tidlig Alzheimers
Den frygtede sygdom Alzheimers vil nu kunne forudsiges før symptomerne har vist sig. Og dermed vil lægerne have langt større muligheder for at behandle sygdommen.
En blodprøve kan afsløre 10 molekyler i blodfedtet, som med 90 pct. sikkerhed kan identificere de tegn på at man risikerer at udvikle demens og Alzheimers indenfor 3 år.
Alzheimers er den mest almindelige form for demens, og i dag kan sygdommen kun diagnosticeres helt sikkert ved obduktion. At forudsige sygdommen inden symptomerne har vist sig, har hidtil været uden for rækkevidde.
”Vores nye blodtest vil kunne forandre, hvordan patienter, deres familier og behandlersystemet kan planlægge og håndtere problemerne,” siger professor Howard Federoff fra Georgetown University Medical Center i USA.
I en artikel i tidsskriftet Nature Medicine skriver forskerne, at testen kan sikre at det i højere grad bliver muligt at behandle så man begrænser sygdommens udvikling, eller i hvert fald sikrer, at symptomerne udvikler sig så langsomt som muligt.
Tidlig kontakt til patienter
Forskerne undersøgte gennem 5 år 525 sunde personer på 70 år. I løbet af undersøgelsens periode, udviklede 28 personer en mild form for kognitive problemer eller sygdommen Alzheimers.
Professor Federoff siger, at man har nogle særlige muligheder for at udsætte sygdommens symptomer, hvis man finder den inden den ellers ville være blevet opdaget.
Dr. Simon Ridley, der leder det engelske forskningscenter for Alzheimers siger, at det hidtil har været svært at afsløre sygdommen før symptomernes viser sig. Han mener, at mere forskning er nødvendig men at denne undersøgelse er et stort skridt fremad. Men han understreger, at resultatets brugbarhed afhænger af, om man faktisk kan få kontakt til de mennesker med sygdommen i så tidligt et stadie, at det har positiv betydning for behandlingen.
Samtidig viser en ny undersøgelse, at Alzheimers er en meget større dræber, end man hidtil har troet.
Et amerikansk studie peger på, at der er ligeså mange, som dør af Alzheimers og andre demenssygdomme som af hjertekarsygdomme eller kræft.
I dag regnes sygdommen som den 6. største dødelige sygdomme i USA, mens hjertekar- og cancersygdomme er nummer 1 og 2. Disse tal bygger på, hvad der står i dødsattesten. Men den ny undersøgelse, der er offentliggjort i American Academy of Neurology, tyder på, at dødsårsager ikke rapporteres korrekt hvis patienten har været dement.
”Dødsattester nævner den akutte dødsårsag, men nævner ikke den underliggende årsag som f.eks. demens,” siger undersøgelsens leder Bryan D. James PhD, Rush University Medical Center, Chicago.
Der har hidtil været stor interesse i at finde brugbare diagnoseredskaber på levende mennesker, så man kunne skelne symptomer mellem Alzheimers og andre hjernesygdomme.
Tidligere har en gruppe tyske forskere opfundet en type blodprøve, der måske kan sikre en hurtigere diagnose af Alzheimers og andre neurologiske og psykiatriske lidelser.
Forskerholdet, der arbejder på Saaland University og Siemens Healthccare, har offentliggjort deres resultater i tidsskriftet Genome Biology.
De mener, at blodprøven kan bruges til at skelne mellem mennesker med Alzheimers og mennesker uden demens. Desuden viser det sig, at testen kan give lægerne mulighed for at skelne mellem Alzheimers og hjernelidelser. Testen er afprøvet på 202 mennesker, der enten led af Alzheimers eller andre neurologiske og psykiatriske sygdomme, som ofte kan forveksles med Alzheimers.