Ung fitness sikrer en skarp hjerne efter de 40

Hvis du har passeret de 40 år og føler dig frisk i pæren, så er det måske fordi du dyrkede fitness som helt ung.

Og omvendt – hvis du hang ud med vennerne og var en sofakartoffel, er det måske forklaringen på at det begynder at smutte med folks navne og den slags.

Jo mere fysisk aktiv man er som 25 årig, desto bedre tænker man når man bliver midaldrende. Det viser et stort studie, som er foretaget på University of Minnesota i Minneapolis.  

Der er dem, der har passeret de 40 og nu så småt begynder at få de første oplevelser af glemsomhed og lidt uklare tanker. De begynder nok også at få problemer med navne, bestemte ord og med at genkalde sig, hvor de har stillet bilen eller lagt nøglerne.

Disse små problemer, der følger med at blive midaldrende, rammer nogle mennesker senere og i mildere grad end andre. Den forskel har videnskaben ikke en egentlig forklaring på. De fleste forskere er dog overbeviste om, at genetik spiller en vis rolle, mens det har været uklart, hvor meget livsstil og især motionsvaner betyder.

For nylig gik David R. Jacobs sammen med forskerkollegaer fra andre universiteter for at analysere data fra flere årtier indsamlet til et stort studie, kaldet Cardia study. Dette studie begyndte i midten af 1980erne, hvor man undersøgte tusindvis af mænd og kvinder i alderen fra 18 til 30 år.

{module 235}

Disse unge blev dengang helbredstestede, hvor man bl.a. undersøgte deres kolesteroltal og blodtryk. Mange af deltagerne gennemførte også en tur på et løbebånd. Tiden før de måtte give op af udmattelse var i gennemsnit 10 minutter, hvilket siger, at de var i pænt god form uden at være toptrænede.

Bedst form - bedst hjerne

25 år efter blev tusinder af de oprindelige forsøgspersoner, som nu var i alderen fra 43 til 54 år, bedt om at gentage løbeturen. De fleste opgav efter kortere tid, i gennemsnit efter syv minutter eller mindre, selvom få nu løb endda længere end da de var unge.

Derefter gennemførte deltagerne en række kognitive tests, som skulle måle bl.a. deres hukommelse og deres evne til at foretage hurtige og præcise beslutninger. Deltagerne skulle huske ordlister og skelne farver i en tekst, sådan at hvis ordet gul dukkede op skrevet med grønne bogstaver, så skulle de skrive ’grøn’ og ikke gul.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Neurology og viser, at de forsøgspersoner, der var i bedst form som unge og som kunne løbe mere end 10 minutter, 25 år senere var generelt bedst til de kognitive tests. For hvert minut de kunne løbe som unge, huskede hun eller han et ord mere fra ordlisten og lavede desuden en færre fejl i farvetesten.

Dette lyder måske ikke af så meget. Men ifølge andre undersøgelser repræsenterer et enkelt ords forskel i ordtesten hos en midaldrende 20 pct.’s større eller mindre risiko for at få demens senere i livet.

Sagen er altså, at vores evne til at tænke, når vi er midaldrende, i forbavsende høj grad ser ud til at afhænge af, hvilken livsstil vi havde som unge.

”Det tyder på at grunden til den kognitive nedtur lægges årtier tidligere,” siger dr. Jacobs.