Skip to main content

Almindelige gåture kan redde dig fra hjertesvigt

Går du en tur på mindst 40 minutter flere gange om ugen i almindeligt eller hurtigt tempo efter overgangsalderen kan du reducere risikoen for hjertesvigt med 25 procent.

{snippet start}

Det viser en ny analyse af 89.000 postmenopausale kvinders ugentlige gåture og deres risiko for hjertesvigt, der er en tilstand, hvor hjertet bliver for svagt til at pumpe nok blod til at opfylde kroppens behov. Risikoen for hjertesvigt stiger med alderen; Kvinder mellem 75 og 84 år er tre gange så tilbøjelige til at få hjertesvigt sammenlignet med kvinder mellem 65 og 74 år.

Fordelene ved gåturene synes at være konsekvent uanset kvindens kropsvægt eller om hun dyrker andre former for motion ud over at gå.

"Vi ved allerede, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for hjertesvigt, men nogle lider af den misforståelse, at gåture i sig selv ikke er nok," siger dr. Somwail Rasla, der er kardiologist på Saint Vincent Hospital.

"Vores analyse viser, at gåture ikke bare er en nem form for motion, men næsten er lige så effektiv i forhold til nedsat risiko for hjertesvigt som alle de forskellige former for motion, der er blevet undersøgt før. I det væsentlige bruger vi den samme energi ved at gå som vi gør ved andre former for fysisk aktivitet," siger Rasla, der præsenterer undersøgelsen på American College of Cardiology's 67th årlige videnskabelig session senere på måneden.

Fordi gåning kan gøres når som helst og ikke kræver specielt udstyr, sætter resultaterne en meningsfuld fysisk aktivitet inden for rækkevidde for ældre kvinder, der måske er tøvende med at gå i gym eller starte en ny træningsrutine.

Undersøgelsen, som analyserede gangadfærd og helbred blandt 89.000 kvinder over en 10-årig periode, er den første, der i detaljer undersøger fordelene ved at gå ved at analysere virkningerne af gangfrekvens, varighed og hastighed. Det er også den første, der specifikt fokuserer på risikoen for hjertesvigt blandt kvinder over 50 år.

Forskningen er baseret på en analyse af data fra Women's Health Initiative, en stor undersøgelse finansieret af National Heart, Lung and Blood Institute, der indsamlede data om kvinders vaner og helbred fra 1991-2005. Deltagerne var mellem 50 og 79 år ved undersøgelsens start.

Rasla og kollegaer udtog data for kvinder, der ved starten kunne gå mindst en husblok og ikke havde hjertesvigt, kranspulsåresygdom eller kræft.

Baseret på besvarelser af spørgeskemaer blev kvinders gangadfærd kategoriseret efter frekvens, varighed og hastighed. Forskerne vurderede også kvindernes samlede energiforbrug ved at gå ved at kombinere alle tre variabler i en beregning kaldet Metabolic Equivalent of Task (MET). Den tredjedel af deltagerne med den højeste MET pr. uge havde 25 procent mindre risiko for at udvikle hjertesvigt sammenlignet med dem i den laveste tredjedel.

Resultaterne tyder på gangfrekvens, varighed og hastighed hver især bidrager til at reducere risikoen. Kvinder der gik mindst to gange om ugen havde en 20-25 procent lavere risiko for hjertesvigt end dem, der gik færre gange. De, der gik i 40 minutter eller mere ad gangen, havde en 21-25 procent lavere risiko end dem, der tog kortere gåture. Kvinder, der gik i almindeligt eller hurtigt tempo, havde hhv. 26 og 38 procent lavere risiko for hjertesvigt, sammenlignet med kvinder, der gik i et langsomt tempo.

Forskere fortæller at resultaterne var konsistente på tværs af forskellige aldersgrupper, etniske grupper og legemsvægt ved starten af undersøgelsen, hvilket tyder på, at resultaterne kan generaliseres til at gælde for de fleste kvinder over 50 år.

"Vi så faktisk på kvinder med fire forskellige body mass index (BMI) og fandt det samme forhold mellem gangadfærd og risiko for hjertesvigt," siger Rasla.

"Resultaterne viser, at selv overvægtige og fede kvinder har gavn af at gå for at mindske risikoen for hjertesvigt."