Middelhavskost reducerer din risiko for slagtilfælde
Middelhavskost med mere fisk, frugt og nødder, grøntsager og bønner samt mindre kød og mælk reducerer risikoen for slagtilfælde hos kvinder over 40 år, men ikke hos mænd.
Det viser et af de største og længste forsøg på at evaluere Middelhavskostens påvirkning af risikoen for slagtilfælde.
Deltagerne (23.222 hvide voksne, 40 til 77) var fra EPIC-Norfolk-studiet, der er en del af en stor europæisk undersøgelse af kræft. I løbet af en 17-årig periode undersøgte forskerne deltagernes kostvaner og sammenlignede risikoen for slagtilfælde i fire grupper, inddelt efter hvor meget de levede op til Middelhavsdiæten.
De deltagere, der fulgte middelhavskosten mest, var den nedsatte risiko for slagtilfælde:
- 17 procent hos alle voksne
- 22 procent hos kvinder og
- 6 procent hos mænd (hvilket kan være en statistisk tilfældighed).
"Det er uklart, hvorfor vi fandt forskelle mellem kvinder og mænd, men det kunne være, at diætens komponenter kan påvirke mænd og kvinder forskelligt," siger Ailsa A. Welch, der er professor i ernæringsepidemiologi ved University of East Anglia, samt hovedforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Stroke.
"Vi er også opmærksomme på, at forskellige undertyper af slagtilfælde kan variere mellem køn. Vores undersøgelse var for lille til at teste dette, men begge muligheder fortjener yderligere undersøgelse i fremtiden."
Der var også en 13 procent generel nedsat risiko for slagtilfælde hos deltagere, der allerede var i høj risiko for hjertekar-sygdomme uanset hvor meget deltagerne i de fire grupper levede op til Middelhavsdiæten. Dette skyldtes dog hovedsageligt den positive effekt hos kvinder, der viste en 20 procent nedsat risiko for slagtilfælde. Denne fordel syntes at være udvidet til personer i lavrisikogruppe, selv om tilfældigheder ikke helt kan udelukkes.
Forskerne brugte syv-dages kostdagbøger, hvilket ikke er blevet brugt før i en så stor undersøgelse. I syv-dages dagbøger skriver deltagerne alt ned, hvad de spiser og drikker i løbet af en uge og er mere præcise end spørgeskemaer om fødevarefrekvens, som typisk udfyldes en gang hvert hele eller halve år.