Hoftebrud er et almindeligt eksempel på brud som følge af knogleskørhed.

Danmark har EU-rekord i hoftebrud

 

Danske kvinder og mænd brækker meget oftere hofterne end de fleste andre indbyggere i Europa. Og det skyldes måske den elendige danske indsats for at forebygge knogleskørhed.

Faktisk dumper Danmark på en lang række punkter i en ny sammenligning af 27 landes indsats mod knogleskørhed og frakturer.

Først og fremmest har vi det højeste antal brækkede hofter pr. 100.000 indbyggere. Mens kun 198 af 100.000 indbyggere i et land som Rumænien brækker hofterne årligt, er tallet næsten tre gange så højt i Danmark, hvor 574 ud af 100.000 indbyggere brækker hoften.

Det betyder også at vi har de højeste udgifter til knogleskørhed i Europa.

Ifølge undersøgelsen SCOPE (Scorecard for osteoporosis in Europe), der præsenteres i det kommende nummer af Archives of Osteoporosis, opgøres de danske udgifter til knogleskørhed til at være 188 Euro pr. indbygger, hvilket svarer til omkring 7,5 mia. kroner årligt, da undersøgelsen blev lavet. En ny dansk undersøgelse fra 2012 viste at udgifterne til frakturer pga. knogleskørhed har rundet 11 mia. kroner årligt i 2011.

Scope-undersøgelsen har sammenlignet de 27 EU-landes forebyggelse og antal tilfælde af skader som følge af knogleskørhed og præsenteret resultaterne på et scoreboard, hvor landene får røde, gule eller grønne anmærkninger for en række forskellige knogleskørhedsfaktorer.

Knogleskør topplacering

Giver man de røde anmærkninger 2 minuspoints og de gule anmærkninger 1 minuspoint og lægger anmærkningerne sammen får man en - måske ikke særligt retfærdig eller statistisk rimelig - opgørelse, der placerer Danmark i toppen over lande med den dårligste indsats mod og forebyggelse af knogleskørhed.

  • Polen: -25
  • Irland: -24
  • Danmark: -23
  • Italien: -21
  • Frankrig: -20
  • Rumænien: -20
  • Østrig: -20
  • Litauen: -20
  • Tjekkiet: -20
  • Spanien: -19
  • Belgien: -19
  • Ungarn: -16
  • Sverige: -15
  • Tyskland: -15
  • Finland: -14
  • Portugal: -14
  • Storbrittanien: -14
  • Holland: -10

Og i denne sammenligning kommer Danmark helt op i det røde felt, som signalerer at det går rigtigt dårligt.

Danmark får røde anmærkninger for:

  • Antallet af hoftebrud
  • Generel risiko for brud
  • En høj risiko for hoftebrud resten af livet for kvinder over 50
  • Høj risiko i beregningsmodel (FRAX) for brækkede knogler
  • At knogleskørhed har lav prioritet i sundhedspolitikken
  • At adgangen til behandling er besværlig
  • At lægernes guidelines mod knogleskørhed er for dårlig

Dertil kommer at Danmark kun får middelkarakter (gul anmærkning) på de fleste af de resterende andre områder, som undersøgelsen har sammenlignet.

Det gælder bl.a.:

  • Hvor mange flere brud, der forventes indtil 2025
  • Støtte fra patientforeninger
  • Tilskud til medicin og andre behandlingsproblemer
  • Antal skannere, der kan måle knogletæthed (DXA-test)
  • Antal kvinder med høj risiko for knogleskørhed, som ikke behandles
  • Gennemsnitlig ventetid for hoftebrudsoperation

Scorekortet afslører, at lande med en højere risiko for fraktur og forekomst af osteoporose ikke altid investerer mest i forebyggelse af frakturer og behandling.

43.000 dødsfald

Knoglebrud koster ca 275 mia. kroner årligt og forårsager omkring 43.000 dødsfald hvert år i Europa. Forskerne håber, at scorekortet vil bidrage til  en europæisk strategi mod osteoporose, der sigter mod at reducere frakturer, omkostninger og den byrde i befolkningen.

Flere af de vigtigste resultater af Scorekortet er:

  • De fleste højrisikopersoner forbliver ubehandlede. Mindre end halvdelen af kvinder med høj risiko for frakturer behandles trods den høje pris for knoglebrud og selv om der findes effektiv medicin;
  • Faciliteter og adgang til test for osteoporose, samt udnyttelse af risikoberegninger, er utilstrækkelige i de fleste lande;
  • I nogle lande har personer med osteoporose begrænset adgang til effektive behandlingsmuligheder;
  • Adgang til medicinsk behandling, der kan hjælpe med at forhindre brud, varierer betydeligt fra land til land;
  • antallet af frakturer er dårligt dokumenteret i EU; nationale hoftebrudsregistre for begge køn er kun tilgængelige i 15 af de 27 medlemslande, og kun to lande har data om forekomsten af kliniske rygsøjlebrud;
  • Der er en næsten tre gange så forskel på antallet af hoftebrud i hele EU spændende fra 198 pr. 100.000 mennesker i Rumænien til 574 pr. 100.000 i Danmark;
  • Kvinder fra Danmark, Sverige, Østrig, Irland og Slovakiet er identificeret som dem med størst risiko for hoftebrud, efterfulgt af Tjekkiet, Ungarn, Belgien, Malta, Storbritannien, Slovenien, Tyskland, Italien og Grækenland.
  • Lande med meget høj forekomst af 10-års risiko for knoglebrud var i rækkefølge Danmark, Sverige, Østrig, Slovakiet, Storbritannien, Italien, Irland, Grækenland, Belgien.

"Dette scorekort henleder opmærksomheden på mangler og uligheder i udbuddet af primær og sekundær forebyggelse af knoglebrud på grund af osteoporose i alle 27 medlemslande i EU," siger IBS præsident Professor John Kanis fra WHO Collaborating Center for metaboliske knoglesygdomme, University of Sheffield Medical School.

Menneskelige omkostninger

"Vi opfordrer politikerne på alle niveauer til at udvikle EU-dækkende strategier og parallelle nationale strategier for koordineret osteoporose pleje og reducere invaliderende frakturer og deres byrde for både enkeltpersoner og sundhedssystemet."

"Brud på grund af osteoporose er en væsentlig årsag til invaliditet og tidlig død blandt Europas ældre befolkning. Der er i øjeblikket omkring 3,5 millioner nye brud om året med en direkte omkostning på € 37,4 ca milliarder.

Disse omkostninger afspejler ikke de enorme menneskelige omkostninger i form af smerte, handicap, tab af livskvalitet eller behovet for langvarig sygepleje.

Medmindre forebyggende strategier er på plads vil denne byrde vokse betydeligt ifølge fremskrivninger, der viser, at antallet af kvinder og mænd over 50 år vil stige med 22 og 17 procent frem til 2025," siger Juliet Compston, professor i Knogle Medicine ved University of Cambridge og formand for det europæiske Osteoporose Consultation Panel.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?