Cøliaki - en lumsk sygdom

Der er ikke nogle entydige symptomer på, at man lider af glutenintolerans, såkaldt cøliaki. Men selv om symptomerne spænder utrolig bredt, er der dog visse grupper, der skal være særligt opmærksomme.

Forskerne skønner, at ca. 25.000 danskere ikke kan tåle proteinet gluten, der findes i de gængse danske kornsorter hvede, byg og rug.

De lider af cøliaki, der er en autoimmun sygdom, der får immunsystemet til at reagere mod kroppens egne proteiner med det resultat, at tyndtarmens slimhinde med tiden bliver nedbrudt. Nedbrydningen kan føre til, at tarmen bliver dårlig til at optage vigtige mikronæringsstoffer, som f.eks. jern og vitaminer, som kan føre til fejlernæring.

I ´gamle´ dage mente lægerne, at symptomerne på cøliaki primært var smerter i maven, rumlen, udspilet mave og diarré, men i dag må de konstatere, at symptomerne er langt mere diffuse og derfor sværere at opdage.

”Forskningen har gjort os opmærksomme på, at sygdommen er lumsk og svær at diagnosticere,” siger professor Allan Linneberg fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Rigshospitalet i Region Hovedstaden.

”I sværere tilfælde kan der ses manglende vækst hos børn og utilsigtet vægttab hos voksne. Symptomerne kan udover mavesymptomerne bl.a. også være træthed, hovedpine, psykiske symptomer, nedsat fertilitet, knogleskørhed, blodmangel og føleforstyrrelser. Det lumske er, at vi er blevet klar over, at mavesymptomerne kan være få eller helt fraværende. Så hvis man vil være helt sikker på en rigtig diagnose, så er det nødvendigt at få foretaget en blodprøve,” siger Allan Linneberg.

Øget risiko

Selv om det kun er 0,5 til 1 pct. af befolkningen, der udvikler cøliaki, så er der visse grupper, der er mere udsatte end andre.

”Hvis en af ens førstegradsslægtninge, altså en mor, far, søskende eller egne børn har cøliaki, bør man få foretaget en blodprøve. Det bør man også, hvis man i forvejen har en autoimmun sygdom i form af visse gigtsygdomme. Og har man børn, der har type 1 diabetes, der også er en autoimmun sygdom, så bør de også screenes flere gange i løbet af deres opvækst,” siger Allan Linneberg.

Han siger, at man i det hele taget bør overveje at få foretaget en screening, hvis man får foretaget nogle blodprøver, der viser nogle skæve tal. Det kan f.eks. være lav blodprocent og lavt indhold af mikronæringsstoffer eller, hvis man får et utilsigtet vægttab.

Hvis man har en mistanke om, at man lider af cøliaki, så er det vigtigt, at man ikke dropper gluten, før sygdommen er diagnosticeret.

”Man skal i hvert fald have indtaget gluten en måneds tid før, man får foretaget prøven. Ellers vil den ikke give et retvisende resultat,” siger Allan Linneberg.

Flere har cøliaki

I mange lande kan lægerne konstatere, at antallet af mennesker med cøliaki er steget inden for de sidste årtier.

Det gælder eksempelvis i Sverige, der oplevede en epidemi blandt spædbørn fra 1984-1995. ”Vi troede, at det enten kunne have noget med amning eller tidspunktet for introduktion af gluten til børnene at gøre, men ingen af delene holdt stik. Derfor ved vi fortsat faktisk ikke, hvad der kan være årsag til, at vi kan konstatere, at flere har cøliaki, end vi havde forventet.”

”Måske skyldes det vores kostmønstre eller andre risikofaktorer, men det kan også skyldes, at blodprøverne med tiden er blevet mere specifikke, og at vi læger er blevet bedre til at diagnosticere sygdommen. Vi ved det ikke, men vi arbejder hårdt på at finde ud af det,” siger professor Allan Linneberg.