Skip to main content

Vigtigt at vælge de rigtige solbriller

{module 177}
 

Det behøver ikke koste en formue at beskytte dine øjne mod stærkt sollys, der ikke bare får dig til at misse med øjnene, men også kan skade dem.

Det er især solens ultraviolette stråling (UV-strålerne), der kan være forbundet med f.eks. grå stær og tidlig aldersrelateret makulær degeneration (AMD).

Det er svært at undgå sollys, men det er let at beskytte øjnene mod det ved at gå med solbriller. Og det behøver ikke være designer briller til en formue. Billigere solbriller kan også gøre det.

Det er dog vigtigt, at glassene kan beskytte mod UVA-strålerne, der er med til at gøre os brune (og ælde huden), og UVB-strålerne, der forbindes med solskoldning og kræft, men som for en stor dels vedkommende absorberes i atmosfærens ozonlag, inden det når os.

Sådan virker de:

  1. Let farvede solglas er gode til daglig brug. De blokerer 70 pct. af UVB-strålerne og 20 pct. af UVA-strålerne. Overordnet blokerer de for 60 pct. af det synlige lys.
  2. De flerste solbriller har medium til mørke solglas. De er bedst, hvis man for det meste opholder sig udendørs. De blokerer 95 pct. af UVB-strålerne, og 60 pct. af UVA-strålerne. Overordnet blokerer de 60 - 90 pct. af det synlige lys.
  3. Ekstremt mørke solglas med indbygget UV-blokering anbefales i.flg. Harvard School of Medicine, hvis man skal opholde sig på steder med meget skarpt lys, eksempelvis på stranden eller i sneen. De blokerer 99 pct. af UVB-strålerne og 60 pct. af UVA-strålerne. Overordnet blokerer de 97 pct. af det synlige lys.

Vær opmærksom på, at selv om solglassene er meget mørke, så behøver de ikke nødvendigvis at give en større beskyttelse end lysere glas.

Hvis du er i tvivl om, hvilke glas du skal bruge, så tal med en optiker eller din læge.