Skip to main content

Smertestillende medicin kan gå ud over kvinders hørelse

{module 177}
 
{module 187}

Spiser du smertepiller mere end et par gange om ugen, risikerer du at tabe hørelsen.

To af de mest almindelige smertemidler, Ibuprofen og Paracetamol, der er det aktive stof i f.eks. Pamol og Panodil, viser sig nemlig ikke bare at fjerne smerter, men også hørelsen hos kvinder selv ved minimalt brug.

Forskere hos Brigham and Woman’s Hospital i Massachusetts, USA, har undersøgt forbindelsen mellem almindelige midler, herunder også aspirin og nedsat hørelse. Det viste sig, at de, der tog præparaterne mere end to dage om ugen, havde en 13 pct. øget risiko for høretab. Jo oftere kvinderne spiste pillerne, des mere sandsynligt var det, at de havde dårlig hørelse.

Faktisk øgedes risikoen med 24 pct. for kvinder, der tog smertestillende præparater mere end seks gange om ugen. Og det viste sig, at sammenhængen var tydeligere for yngre kvinder end for kvinder over 50 år. Aspirin viste sig ikke at medføre øget risiko.

Høretab meget udbredt

I løbet af undersøgelsen, der er offentliggjort i American of Epidemiology, analyserede forskerne sammenhængen mellem, hvor ofte kvinderne tog midlerne og den risiko, de havde for at miste hørelse. Igennem 14 år, fra 1995 til 2009 fulgte forskerne 62.261 kvinder i alderen mellem 31 og 48 år. Ud af den samlede gruppe rapporterede 10.012 kvinder om nedsat hørelse.

Leder af studiet, dr. Sharon G. Curhan, mener, at de smertestillende midler nedsætter blodgennemstrømningen til øresneglen, som er ansvarlig for hørelsen.

Høretab blandt voksne er den 6. mest almindelige lidelse i højindkomstlande.

Forskerne mener, at halvdelen af amerikanerne i 60 års alderen lider af tab af hørelsen, når de gælder de højfrekvente lyde. To tredjedele af kvinder i 60’erne har oplevet en eller anden form for høretab, og det samme gælder en tredjedel af kvinder i 50’erne.