Østrogen kan beskytte hver sjette kvinde mod tidlig død

 

Østrogen-behandling kan forlænge livet for kvinder, der har en genetisk forøget risiko for at udvikle Alzheimers.

17 procent af alle mænd og kvinder har en genetisk variant af et protein benævnt ApoE, der øger risikoen for Alzheimers. Varianten kaldes ApoE4 og har vist sig at medføre tidligere død hos såvel mænd som kvinder. Den præcise årsag til den tidligere død har dog ikke været klar.

Og en ny undersøgelse af ellers sunde kvinder i overgangsalderen, der bærer den genetiske variant, viste målbare tegn på accelereret biologisk aldring.

Til gengæld var denne acceleration fraværende hos kvinder, der startede hormonbehandling i overgangsalderen og forblev i behandling, siger forskerne. Deres liv blev ikke forkortet pga. gen-varianten

Hormonbehandlingen havde dog ingen effekt på kvinder, der ikke bar på gen-varianten og den medfølgende risiko for Alzheimers - deres biologiske aldring ændrede sig ikke.

"Undersøgelsen viser, at ApoE4 er årsag til ældning på celleniveau længe før nogen ydre symptomer på tilbagegang bliver synlige," siger Dr. Natalie Rasgon, der er professor i psykiatri og adfærdsmæssige videnskaber ved Stanford University School of Medicine og leder af Stanford Center for Neurovidenskab i kvinders sundhed. Hun har samarbejdet med blandt andre Emily Jacobs,der er post.doc ved Harvard Medical School.

"Men østrogen synes at have en beskyttende effekt for midaldrende kvinder, der bærer denne genetiske risiko faktor."

Alle mennesker bærer to kopier af ApoE-genet - en kopi er arvet fra hver forælder. Ligesom gener for øje eller hårfarve, kommer ApoE i mere end én version. Omkring 17 procent af danskerne har mindst én kopi af ApoE4, hvilket betydeligt øger risikoen for sent opstået Alzheimers i forhold til mennesker, der ikke har ApoE4-varianten.

Rasgon er medforfatter af undersøgelsen, der omfattede 70 relativt veluddannede, velfungerende kvinder. Undersøgelsen er offentliggjort i PLoS ONE.

Stor genetisk risiko

"Vi ved fra talrige undersøgelser, at ApoE4 er en stor genetisk risikofaktor for kognitiv tilbagegang, Alzheimers sygdom og tidlig dødelighed," siger Jacobs.

"Vi ønskede at se, om en accelererende biologisk aldring forklarede denne risiko."

Et andet medforfatter af undersøgelsen er Elizabeth Blackburn, ph.d., der er professor i biokemi og biofysik på UCSF, der vandt Nobelprisen i 2009 for sit arbejde med at belyse den mekanisme, hvormed intracellulære træk kaldet telomerer fungerer som biologiske ure.

Telomerer er hætter på hvert kromosom, der hindrer dem i at forvitre, de findes hos alle væsener og har vist sig at styre vores levetid. Når telomererne er slidt op, er det begyndelsen til enden. Vores krop bliver ramt af kræft og andre dødelige sygdomme. Celledeling og anfald af oxidativt stress eller inflammation er med til at afkorte telomererne. Det er formentlig en evolutiær nødbremse, der sikkert men langsomt betyder at cellerne ikke længere deler sig med samme hast, hvilket viser sig synligt i vores aldrende hud og mindre synligt i alle de andre organer.

For at tjekke længden af telomerer og dermed kunne analysere den biologiske aldring, tog forskerne blodprøver fra næsten 70 raske kvinder, hvoraf de fleste i alderen 45 og 65, som havde været på hormonbehandling siden menopausen. Disse kvinder blev tilfældigt opdelt i to grupper. En gruppe forblev på hormoner, mens den anden gruppe fik afbrudt behandlingen.

Ved at sammenligne med blodprøver to år efter, kunne de måle hvor meget telomerne var forkortet for de to grupper.

"Telomerers længde er relativt nemme at måle i blodceller, og det er en sandsynlig markør for biologisk aldring," siger Jacobs.

"Længden forudsiger forekomsten af aldersrelaterede sygdomme og dødelighed."

Forskerne konstaterede at ApoE4-bæreres risiko for at telomererne blev markant forkortede i løbet af de to år var seks gange så stor som for andre kvinder. I gennemsnit var telomererne hos ApoE4-bærere forkortet i et omfang svarende til et årti hos raske kvinder.

Men hormonbehandling viste sig faktisk at nulstille ApoE4s negative indflydelse på telomer-længden. Personer med gen-varianten, der forblev på østrogen-behandling, viste ingen tegn på kortere telomerer.

"Det bringer os tættere på at kunne identificere de kvinder, der vil have mest gavn af østrogenbehandling," siger Rasgon.