Skip to main content

Her er forklaringen på din smag i mænd

{snippet modul199}
 
{module 187}

Den er god nok – kvinder foretrækker dominerende mænd med maskuline kroppe. Men fortvivl ikke, hvis du er træt af gang på gang at falde for en ufølsom Tarzan-type.

En ny analyse af 50 studier viser nemlig, at det kun er få dage om måneden, at du og andre kvinder går efter muskelbjergene. Og forskerne mener, at den nye viden kan hjælpe dig til at træffe mere fornuftige valg fremover.

Det er nemlig under ægløsning, at kvinder foretrækker en flirt med en maskulin mand, mens de resten af måneden lægger mere vægt på at finde en langtidsholdbar type.

Forskere fra University of California, Los Angeles, siger, at deres forskning viser, at tiltrækningen af maskuline karaktertræk under ægløsning er et resultat af den genetiske evolution.

Ifølge forskerne har det været en diskussion i mere end 20 år, om kvinder faktisk ændrer præferencer i deres mest fertile perioder på måneden. Og derfor besluttede de at analysere 50 offentliggjorte og ikke-offentliggjorte studier, som ser på denne formodning.

På grundlag af denne analyse, kan forskerne nu konkludere, at der er et klart skift i, hvem kvinderne ønsker som partner, alt efter hvor de er i deres menstruationscyklus. Desuden fandt de, at kvinder måske vælger kæreste ud fra, hvordan han lugter.

Bedre sex-valg

De forklarer, at tidligere studier har bedt kvinder om at lugte til forskellige T-shirts, som tilhører mænd med forskellige typer kroppe og ansigter. Disse eksperimenter afslørede, at kvinder under ægløsningen foretrak en lugt fra mænd, som havde mere symmetriske ansigtstræk og kropsbygning. Forskerne siger, at tidligere forskning har vist, at symmetri i ansigt og krop er forbundet med et bedre helbred, større kroppe og mere seksuelle karaktertræk. De siger også, at symmetrien kan være udtryk for genetiske kvaliteter.

Men forskerne mener også, at de nu har en teori, der kan forklare, hvorfor kvinder skifter smag i mænd alt efter hvor de er i den hormonelle cyklus.

Før udviklingen af moderne medicin og før vi fik ordentlig mad, var børnedødeligheden ekstrem høj.  Og forskernes hypotese er, at kvindernes tiltrækning af stærke mænd er udtryk for at de har skullet sikre styrken og overlevelsen hos deres børn.

Forskerne mener, at deres resultater er nyttige for moderne kvinder.

”Hvis kvinder forstår logikken bag deres valg, kan det give dem bedre viden om deres seksuelle valg. De kan måske indse, at hvis de pludselig bliver tiltrukket af en mand, er det ikke det samme som, at de ikke har et godt og seriøst forhold derhjemme. De hører bare ’en fortidens stemme’ i deres krop,” siger professor Martie Haselton, der har ledet studiet.

Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet Psychological Bulletin.