Gen øger risikoen for vinterdepression
Lider du af vinterdepression eller er ekstremt A-menneske, så skyldes det måske en usædvanlig gen-mutation.
Det tyder ny forskning fra University of California i San Francisco, der for første gang har identificeret en specifik molekylær-genetisk mekanisme, som forbinder de to træk og har potentiale til at udvikle nye behandlinger for vinterdepression.
Senior forfattere Ying-Hui-Fu og dr. Louis Ptáček, som begge er professorer i neurologi har studeret den genetiske basis for søvn i årtier og har interviewet samt genotypebestemt hundredvis af familier med usædvanlige søvnproblemer.
De har studeret hyper-effektive personer, der kun har brug for et par timers søvn hver nat, og personer med store nedarvede søvnforstyrrelser, samt ekstreme natteravne og uopsigelige morgen lærker.
Tidligere har holdet opdaget forskellige muterede gener, der forårsager en sjælden søvn adfærd, hvor folk har et "hurtigt" biologisk ur, der kaldes Familiar Advanced Sleep Phase (FASP), og betyder at man går i seng allerde kl. 19:30 og ofte vågner kl. 04:30.
Nu har de ved at studere tre medlemmer af en familie, hvor mange medlemmer oplever både FASP og sæsonbetonet depression, også kaldet Seasonal Affective Disorder (SAD), har forskerne identificeret en specifik genmutation, der forekommer hos familiemedlemmer, som oplever begge problemer.
"Dette er den første humane mutation direkte forbundet med sæsonbetinget affektiv lidelse, og det første klare tegn på en mekanisme, der kunne forbinde søvn til humørsvingninger," sagde Ptáček, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet PNAS.
SAD er en af verdens mest almindelige humørsvingninger og rammer op mod ni procent af befolkningen i lande som Danmark og længere mod nord, hvor vinterdagene er meget korte. Det vides endnu ikke, hvorfor nogle mennesker er særligt følsomme over for de korte vinterdage, men hjernens lysfølsomme døgnrytme menes at være en faktor.
Tidligere forskning har mere generelt peget på en sammenhæng mellem søvn og depression: Patienter, der lider af svær depression begynder ofte at sove meget mere eller mindre end normalt, mens forstyrret søvn også kan være en risikofaktor for udvikling af depression.
For at forstå, hvordan den muterede version af PER3 påvirker døgnrytmen og depression om vinteren, testede Fu og Ptáček den muterede form af genet i gensplejsede mus og simulerede virkningerne af skiftende årstider ved at ændre længden af dag og nat, som mus oplevede i laboratoriet.
Bemærkelsesværdigt viste det sig at de muterede mus på mange måder opførte sig som mennesker med FASP, der klarer sig fint, når dag og nat var lige lange, men udviklede symptomer på mild depression, når dagene kun var fire timer og nætterne på timer.
Denne skyggen af menneskelig sæsonmæssige depression blev endnu mere ekstrem i mus, når forskerne slettede PER3 genet helt, men de reagerede godt på antidepressiv medicin.
Forskerne erkender, at det er umuligt at afgøre, om en mus faktisk oplever "depression" som et menneske med SAD ville.
"Selvfølgelig kan vi ikke lave et interview eller bede dem udfylde et spørgeskema," siger Ptáček.
"På den anden side er det velkendt at gnavere udviser tegn på depression ved at give op hurtigt, når de placeres under ugunstige forhold."
For at finde ud af, hvordan det muterede PER3 genet faktisk kan påvirke døgnrytmen og stemningen på celleniveau, testede forskerne mutationen på isolerede celler i petriskåle, hvor de fandt, at det muterede gen producerede signifikant færre PER3 proteiner end det normale gen.
Blandt de mange sandsynlige dominoeffekter af denne ændring, siger forskerne, er den destabilisering af det relaterede PER2 protein, som er kendt for at stille det biologiske ur til 24 timer. Tab af dette protein er sandsynligvis det der fremskynder FASP familiens døgnrytme.
"Det er en spændende tid," siger Fu.
"Folk har i årtier vidst, at der var sammnehæng mellem lys og stemning, men dette er vores første rigtige fingerpeg om problemet."