Skip to main content

4 tips til at undgå en juledepression

{snippet modul199}
 
{module 187}

Højtiden står for døren og dermed også sorg og depression for rigtig mange. Ikke mindst dem, der har mistet en elsket.

Rigtig mange føler sig alene og deprimerede i julen, og for dem ligger en depression lige for. Har man oven i købet mistet en elsket, kan højtiden også være både trist og lang at komme igennem.

"Personlige problemer forsvinder ikke bare på magisk vis bare, fordi kalenderen er gået fra november til december. Problemer med relationer, job, økonomi eller helbred kan også komme til at fylde mere end normalt i den `glade´ juletid,” siger Josh Klapow fra University of Alabama.

"Hvis man har mistet en elsket, kan det udløse stærke følelser i en ferieperiode, selv om døden indtraf for flere år siden, og er det sket for nylig kan det også få betydning for de ramtes familie og venner."

Josh Klapow giver derfor fire tips til, hvordan man kan lette følelsen af sorg og tristhed i løbet af juleferien:

  1. Forvent ikke, at denne jul bliver på samme måde, som den var før i tiden. Så kan du blive utroligt skuffet. Derfor skal du fejre julen i dit eget tempo. 
  2. Det er normalt, at man nogle gange bliver overvældet af følelser. Hvis du er bekymret for at føle dig trist ved julesammenkomsterne, så prøv at tillade dig selv at sørge og måske græde ud før, du går hjemmefra. Det kan gøre det lettere at komme igennem sammenkomsterne, hvis du har givet dine følelser frit løb på forhånd. 
  3. Du skal ikke føle dig forpligtet til at deltage i arrangementer, der ikke appellerer til dig. Det er vigtigt, at du accepterer støtte fra familie og venner, men du bør ikke øve vold på dig selv. Det er bedre, at du giver dig tid til at være lidt alene, men undgå at blive isoleret. 
  4. Hvis du er et troende menneske, så prøv at tilbringe nogen tid med ligesindede. De vil ofte dele dit ønske om at bede og være villige til at tale om jeres fælles overbevisninger.