Skip to main content

Du er ikke alene - alverdens kvinder sover dårligt

{snippet modul199}
 
{module 187}

Du er ikke alene, hvis du sover dårligt. Kvinder over hele verden sover tilsyneladende dårligere end mænd.

Det viser en stor international undersøgelse, hvor forskere har spurgt midaldrende mænd og kvinder om deres søvn og velbefindende.

Undersøgelsen afslører samtidig at man tænker bedst, hvis man har fået mellem seks og ni timers søvn.

Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of Clinical Sleep Medicine og er baseret på data indsamlet i seks mellemindkomstlande og involverer mere end 30.000 mennesker i et langsigtet projekt, der begyndte i 2007.

"Vi ønskede at undersøge hvordan demens og kognitiv tilbagegang rammer med alderen og vigtigheden af søvn. Vores resultater giver overbevisende dokumentation for, at søvn har stor betydning," siger hovedforfatter Theresa E. Gildner, der er ph.d.-studerende ved antropologi afdelingen på University of Oregon, der har stået for undersøgelsen.

"I alle seks lande, der er meget forskellige kulturelt, økonomisk og miljømæssigt, ser vi de samme mønstre."

Undersøgelsen har fokuseret på personer over 50 år i Kina, Ghana, Indien, Mexico, Rusland og Sydafrika. Blandt de vigtigste resultater var:

  • Mændene havde en højere søvnkvalitet end kvinder i alle seks nationer - og både mænd og kvinder i Mexico havde den højeste søvnkvalitet.
  • Kvinder sov længere end mænd i alle lande undtagen Rusland og Mexico. Mænd og kvinder i Sydafrika sov længere end i noget andet land. I Indien sov begge køn i kortest tid.
  • Personer, der sov mindre end seks timer og mere end ni timer, havde en betydeligt lavere kognitiv score sammenlignet med personer, der sov mellem seks og ni timer.

Vigtig kønsforskel

Deltagernes søvnkvalitet blev vurderet ud fra en fem-trins-skalaen, og søvnlængden var baseret på antallet af timer, de havde sovet i løbet af de to foregående nætter.

Den tydelige sammenhæng mellem søvnens varighed, høj søvnkvalitet og forbedret kognitiv præstation tyder på, at en forbedring af søvnmønsteret kan medvirke til at reducere niveauet af kognitiv tilbagegang, som ses hos ældre voksne.

En anden vigtig konklusion er kønsforskellen, der viser sig i alle søvn- og kognitionsvariabler, mener Gildner, der på baggrund af tidligere undersøgelser antager, at kvinders søvnmønstre afspejler postmenopausale ændringer, øget blære ustabilitet og følelser af isolation efter tabet af en ægtefælle eller manglende social støtte.

"Denne undersøgelse er enormt vigtig og så forskellige fra, hvad der er blevet lavet tidligere, simpelthen på grund af konsistensen af, hvordan oplysningerne er indsamlet. Søvn er noget, der er vigtigt, men ofte undervurderet i vores samfund," siger hun.