Ensomhed er ikke bare en følelse, men viser sig som celleændringer, der kan øge risikoen for tidlig død med 14 procent.

Forskere har længe kendt til farerne ved ensomhed, men hvorfor har hidtil været et delvist mysterium.

Nu har forskere fra bl.a. University of Chicago og University of California udgivet en undersøgelse i tidsskriftet Proceedings of National Academy of Sciences, der kaster nyt lys over, hvordan ensomhed udløser fysiologiske reaktioner, der i sidste ende kan gøre os syge.

Undersøgelsen viser, at ensomhed fører til den akutte stress-reaktion, der kaldes kæmp-eller-flygt-reaktionen, som i sidste ende kan påvirke produktionen af ​​hvide blodlegemer.

Forskernes tidligere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem ensomhed og et fænomen kaldet CTRA, der medfører en øget aktivitet hos gener involveret i inflammation og en nedsat aktivitet hos gener involveret i antivirale reaktioner.

Deres undersøgelser viste, at ensomme mennesker havde et mindre effektivt immunforsvar, men mere inflammation end socialt aktive mennesker.

I deres nye undersøgelse konstaterede de som forventet, at immunceller kaldet leukocytter hos ensomme mennesker og makakaber havde tegn på forøget aktivetet af gener involveret i inflammation og en nedsat aktivitet hos gener involveret i antivirale reaktioner.

Men undersøgelsen gav også flere andre vigtige nye stykker information om ensomheds virkning på kroppen.

Først fandt forskerne, at ensomhed kunne forudsige at man ville have øget inflammation og dårligere immunforsvar et år senere. Og omvendt viste CTRA-fænomenet med øget inflammation og dårligere immunsystem sig at udmønte sig i større ensomhed et år senere.

Leukocytternes genaktivitet og personens ensomhed synes at påvirke hinanden gensidigt. Disse resultater var specifikke for ensomhed og kunne ikke forklares ved depression, stress eller mangel på social støtte.

Flere umodne monocytter

Da forskerne undersøgte de cellulære processer hos rhesus makakaber på California National Primate Research Center, viste ensomhed sig også i form af højere niveauer af kæmp-eller-flygt neurotransmitteren noradrenalin.

Tidligere forskning har vist, at noradrenalin kan stimulere blodstamceller i knoglemarv til at producere flere umodne monocytter, der er en type immunceller som har øget inflammatorisk genaktivitet og lave niveauer af antiviral genaktivitet. Både ensomme mennesker og makakaber havde højere niveauer af umodne monocytter i blodet.

Mere detaljerede undersøgelser af abernes hvide blodlegemer viste, at når de gentagne gange fik nye dyrepassere øgede det også antallet af umodne monocytter.

Forskerne kunne i en test fastslå, at denne øgede monocyt-produktion havde reelle konsekvenser for sundheden. I et abeforsøg betød den nedsatte antivirale genaktivitet hos 'ensomme' aber, at abeimmundefektvirus (som er abeversionen af HIV) voksede hurtigere i både blodet og hjernen.

Alt i alt kan vi konstatere, at ensomheden aktiverer stress, der sætter gang i produktionen af umodne monocytter, der øger inflammtion og reducerer immunforsvarets reaktion på virus.

En tidligere undersøgelse lavet af psykolog og ensomhedsekspert John Cacioppo fra University of Chicago kan ensomhed være dobbelt så usundt som fedme.

Forskerne fulgte mere end 2.000 personer over 50 år og fandt, at de mest ensomme var næsten dobbelt så tilbøjelige til at dø i løbet af den seks-årige undersøgelse end de mindst ensomme.

Sammenlignet med gennemsnittet i undersøgelsen, havde de mest ensomme en 14% større risiko for at dø.