6 ting du skal vide om D-vitamin
I sommerhalvåret sørger solens stråler for, at vi danskere får godt med D-vitamin, men det kniber gevaldigt i vinterhalvåret. Derfor kan det ofte være nødvendigt at tage et tilskud.
Hvis vi ikke har tilstrækkeligt med D-vitamin i kroppen, kan det bl.a. påvirke vores immunforsvar og give muskeltræthed og på sigt føre til knogleskørhed og knoglebrud.
Det er imidlertid en kompliceret affære at finde ud af alle de faktorer, der kan påvirke vores D-vitamin niveau i kroppen.
Når solen rammer vores hud, dannes der D-vitamin, men vi kan også få det gennem vores fødevarer eller ved at tage et supplement.
Vi får D-vitamin, når huden absorberer stråler i den usynlige ultraviolette B-del (UVB) af lysspekteret. Leveren og nyrerne deltager også i processen.
Her er seks vigtige faktorer, der har betydning for D-vitamin:
1. Bopælen.
Jo længere væk fra ækvator man bor, desto mindre D-vitamin-producerende UVB lys når jordens overflade i løbet af vinteren. I Danmark giver solen D-vitamin fra maj til september. Når dagene bliver kortere, og vi begynder at tildække arme og ben, begrænser det UVB eksponeringen.
2. Luftkvaliteten.
Sodpartikler i luften fra afbrænding af fossile brændstoffer, træ og andre materialer spreder og absorberer UVB stråler, og det giver en faldende vitamin D produktion. Forureningsrelaterede huller i ozonlaget kan til gengæld øge D-vitamin-niveauet.
3. Brug af solcreme.
Solcreme forhindrer solskoldning ved at blokere UVB lys. Det betyder også, at solcreme teoretisk sænker D-vitamin. Rent praktisk så er det imidlertid meget få mennesker, der bruger solcreme regelmæssigt, så solcremens virkninger på D-vitamin er måske ikke så vigtigt.
4. Din hudfarve.
Det er niveauet af melanin i huden, der gør den mørk. Det "konkurrerer" med UVB stoffet i huden, der kick-starter kroppens D-vitamin produktion. Det betyder, at mørke mennesker har brug for mere UVB eksponering end lyse mennesker for at generere den samme mængde D-vitamin
5. Vægt.
Kropsfedt æder D-vitamin. Overvægtige har lavere niveau af D-vitamin, og overvægt kan påvirke biotilgængeligheden af vitamin D.
6. Alder.
I forhold til yngre mennesker, har ældre mennesker lavere niveauer af det stof i huden, der konverterer UVB til vitamin D. Desuden er ældre mennesker mindre effektive til at producere D-vitamin-producenter end yngre.
Kilde: Harvard Medical School