Skip to main content
D-vitamin som kosttilskud om vinteren kan sikre, at du ikke mister for meget muskelmasse og forøger muskelstyrken.

Tilskud med D-vitamin øger muskelstyrken

Tilskud med D-vitamin kan reducere kvinders tab af muskelmasse efter overgangsalderen.

{snippet start}

Det viser i hvert fald en ny undersøgelse præsenteret på Northamerican Menopause Society (NAMS) årsmøde i Las Vegas.

Undersøgelsen fra Sao Paulo, Brasilien, dokumenterer at D-vitamin både kan øge muskelstyrken og reducere tabet af kroppens muskelmasse hos kvinder helt op til 12 år efter overgangsalderen.

Mangel på D-vitamin er et almindeligt problem hos kvinder efter overgangsalderen og øger risikoen for knogleskørhed og muskelsvaghed samt en større tendens til at falde og brække knogler.

Men ifølge det placebo-kontrollerede forsøg, hvor hverken forskere eller deltagere vidste hvem, der fik D-vitamin-tilskud over en periode på ni måneder, så øgede D-vitamin muskelstyrken med 25,3 procent. Deltagerne, der fik placebo, mistede til gengæld 6,8 procent af deres muskelmasse og havde også en næsten to gange så stor sandsynlighed for at falde.

{module also dvitamin}

"Vi konkluderer derfor, at tilskud med D-vitamin alene sikrede en betydelig beskyttelse mod sarkopeni, der er betegnelsen for tab af muskelmasse med alderen," siger dr. LM Cangussu, der er en af hovedforfatterne på undersøgelsen fra Botucatu Medical School ved Sao Paulo State University.

"Denne undersøgelse underbygger at postmenopausale kvinder kan reducere deres skrøbelighed og en øget risiko for at falde ved at tage D-vitamin tilskud," siger NAMS administrerende direktør dr. Wulf H. Utian.