Derfor falder vi for utroværdige slankekure

Vi ved vel alle sammen bedre end at forfalde til alle de smarte supereffektive og lynhurtige drømmekure. Men hvorfor bliver vi ved med at hoppe på dem?

Vi springer fra fedtfattige diæter til kost, hvor fokus er på kulhydrater eller hvor alt skal vejes og måles.

Også selv om vi ved, det er fup og fidus. Og også selv om vi flere gange har oplevet fiaskoen efter en mislykket mirakelkur.

Der sælges rigtig mange aviser, magasiner og bøger på at promovere denne uges nye helt geniale kur.

Nogle viser sig rent faktisk at være effektive og måske endda holde mere end den uge, de bliver lanceret, andre viser sig bare at være rene madmæssige døgnfluer.

Husker du f.eks. annanas-kuren, kålsuppe-kuren eller hvidvinskuren?

Og alt i alt forsøger fornuftige folk at banke ind i hovedet på os, at der kun er en enkelt og effektiv måde at tabe sig på: Du skal indtage færre kalorier end du forbrænder. For at tabe dig, skal du spise mindre og bevæge dig mere….

Ernæringseksperter insisterer på, at en varig kostændring er det eneste rigtige. Det handler om permanent livsstil, hvis man vil holde vægten nede. Men mange kan ikke overskue de livslange perspektiver. De foretrækker tanken om en tryllekur, der kun skal holdes i få uger. Vi vil have et ’quick fix’, også selvom vi måske godt ved, det ikke virker.

Udseende vigtigst

Desuden interesserer de fleste af os mere for vores udseende end for de sundhedsmæssige konsekvenser af vores vægt.

"Mennesker på kur identificerer sig f.eks. med forfatteren til en slankebog, eller de ønsker at se ud som en kendis," siger diætisten og talsmanden for American Dietetic Association, Lisa Dorfman, som forklaring på, at vi er så mange, der lukker ørerne for eksperternes fornuft.

Ernæringseksperterne ønsker, at vi fokuserer på vores helbred, men det ser ud til, at bikinisæsonen eller en forestående stor fest er mere motiverende for at tabe sig. Og her kommer lynkurene ind i billedet med gode bud på et hurtigt vægttab.

Selv om mange nye kure ser ud til at være helt nye og revolutionerende, er de ofte bare gammel vin på nye flasker.

For eksempel:

• En kur med højt proteinindhold og lavt kulhydratindhold blev første gang beskrevet i 1863 af William Banting.
• New York lægen William Howard Hays teori om, at proteiner og kulhydrater ikke bør spises samtidig i et måltid var populær allerede i 1920’erne og 30’erne. Den teori dukker stadig op.
• Enhver snak om, at man skal spise naturlig mad dukkede første gang op for 170 år siden. Pastor Sylvester Graham prædikede om emnet allerede i 1830.

Selv om forskerne forstår, hvorfor vi har tendens til at tro på de hurtige mirakelkure, holder de stædigt fast i, at det eneste der virker, er en langvarig kostomlægning. Man kan evt. begynde med en regulær kur, hvor man taber sig op til et kilo om ugen, men det skal kun være som en start på en egentlig livsstilsændring. Her er igen-igen forskernes anvisninger på, hvordan man gør:

• Hold øje med, hvad du spiser. Hvis du føler, du mangler struktur på, hvad du spiser i løbet af dagen, så skriv ned i et par uger. Det vil hjælpe dig med at identificere dine dårlige vaner og at give dig en generel ide om, hvor mange kalorier der er i de forskellige fødevarer.
• Bevæg dig. Gør noget du kan lide, gør det ofte og gør det i mere end 20 minutter. Hvis du nyder det, er det mere sandsynligt at du gør det ofte. Du behøver ikke være triatlet for at være aktiv. Begynd med 10 minutters gang hver dag.
• Sæt dig to små mål hver uge. For eksempel, hvis du er vild med chokolade, så beslut dig for ikke at spise chokolade i en uge. Spis i stedet et eller andet, der er sundere, som f.eks. et stykke frugt. Hvis dette lille mål opnås, så er det lettere at fortsætte med andre sunde mål.
• Prøv noget nyt. Spis de sunde ting, du kan lide, og eksperimenter derudover med nye madvarer. Så undgår du, at du keder dig og at du derved får lyst til junk food. Du har sikkert ikke prøvet alt det frugt, der er nede i supermarkedet, så forsøg dig frem.