Skip to main content

Der er 6 typer kærlighed. Hvilken type er du?

Kærlighed er en kompleks og stærk kraft, der viser sig på en række følelsesmæssige, kognitive og sociale måder.

{snippet start}

Når vi elsker en anden, får vi en følelsesmæssig ophidselse ved deres tilstedeværelse. Vi har også et tankesæt (eller erkendelser) om denne person, og vores tidligere erfaringer kan forme vores forestillinger om, hvad vi forventer af forholdet. Hvis du tror på kærlighed ved første blik er du for eksempel mere tilbøjelig til at opleve det.

Men vi bruger kærlighed i mange forskellige sammenhænge. Du kan sige, at du elsker din partner eller din familie eller din bedste ven, dit job eller endda din bil. Det er klart, at du bruger ordet på forskellige måder, der fremhæver de forskellige typer kærlighed.

De gamle grækere beskrev flere forskellige typer kærlighed og sociologen og aktivisten John Alan Lee foreslog, at der er seks overordnede typer kærlighed.

Det er godt at huske på, at selv om disse forskellige slags kærlighed kan opfattes som "typer", er vi ikke nødvendigvis låst fast i kun én slags. Vi er måske mere præget af en slags kærlighed, men vi vil også have nogle elementer af de andre typer.

På samme måde kan vores kærlighedsopfattelse ændre sig over tid baseret på vores erfaringer og interaktioner med vores partnere.

Eros

Denne kærlighed opleves typisk som romantisk og eventyrlig. Fysisk skønhed er vigtig og kærligheden er intens og umiddelbar. Eros-elskeren føler et presserende behov for at uddybe forholdet følelsesmæssigt og fysisk.

Da disse personer elsker følelsen af at ​​være forelsket, har de tendens til at være serielle monogamister, der bliver i et forhold, så længe det føles frisk og overbevisende, før de går videre, så de kan opleve de samme følelser igen med en ny partner.

Storge

Storge er den dybe familiekærlighed, hvor man holder ved og er engageret i forholdet. Personen værdsætter kammeratskab, psykologisk nærhed og tillid. For disse personer, kan kærlighedsforhold til tider vokse ud af venskaber, så kærligheden sniger ind på parret. Denne kærlighed er varig, og disse personer bliver sammen i tykt og tyndt.

Ludus

Mennesker med en legende stil ser kærligheden som et spil, de spiller for at vinde. Ofte kan dette være et multiplayer spil! Ludus individer har det fint med bedrag og manipulation i deres forhold. De har tendens til at have et overfladisk forhold og er ofte følelsesmæssigt fjerne.

Da de er mere fokuseret på kortere forhold, har de tendens til at lægge større vægt på de fysiske egenskaber hos deres partner end de øvrige kærlighedsformer. De er også mere tilbøjelige til engangsknald.

Pragma

Praktisk er kodeordet for denne type. Logistik bruges til at bestemme kompatibilitet og fremtidsudsigter. Dette betyder ikke, at disse personer har en følelsesløs tilgang til deres partner, men at de snarere lægger stor vægt på, om en anden kan opfylde deres behov.

Disse behov kan være sociale eller økonomiske. Pragmatikere vil overveje om deres fremtidige partner vil blive accepteret af familie og venner eller om de har styr på økonomien. De kan måske også overveje partneres følelsesmæssige reaktioner - om de for eksempel kan bevare hovedet koldt hvis det stresser til?

Mania

Dette henviser til en tvangspræget kærlighedsform. Disse personer har en tendens til at være følelsesmæssigt afhængige og have behov for nogenlunde konstant tryghed i et forhold. De vil sandsynligvis opleve store udsving af glæde og sorg, afhængigt af i hvilket omfang deres partner kan dække deres behov.

På grund af besiddertrang forbundet med denne form, kan jalousi være et problem for disse personer.

Agape

Agape-individer giver og plejer og er centreret om deres partners behov. Det er stort set en uselvisk og ubetinget kærlighed. En agape-partner vil elske dig som du er. Men de vil også være særligt taknemmelige for pleje og venlighed, som de får igen fra deres partner.

Måske fordi disse personer er så accepterende, har de en tendens til at være meget tilfredse med deres forhold.

Sandheden om kærlighed

Den slags kærlighed, som vi føler over for vores partner vil sandsynligvis ændre sig over tid. Ved starten af ​​et forhold føler vi osoplivede over at se vores partner, og vi er glade, hver gang vi ser dem.

Det er de berusende følelser, vi forbinder med at være forelsket, og er meget karakteristiske for romantisk kærlighed. Men i næsten alle relationer er disse intense følelser ikke holdbar, og vil falme i løbet af nogle måneder eller et par år.

Disse lidenskabelige følelser vil derefter blive erstattet af en dybere forbindelse, når man virkelig lærer hinanden at kende. Denne fase kaldes "partnerkærlighed" og kan vare et helt liv  - eller mere.

Desværre er mange mennesker ikke klar over, at udviklingen fra romantisk kærlighed til partnerkærlighed er en normal - og faktisk sund - overgangsfølelse. Når den glødende tilbedelse aftager vil nogle tænke, at de ikke længere nærer kærlighed, mens de i virkeligheden kunne opleve den intimitet og nærhed ved partnerkærlighed, som kan være ekstremt kraftfuld, hvis man giver den chancen.

Og det er en skam fordi man ikke oplever den tilfredshed i livet som partnerkærlighed kan give.

Rachel Grieve er lektor i psykologi, University of Tasmania, og har skrevet denne artikel i theconversation.com.au