Skip to main content

Et aktivt sexliv styrker dine talegaver

Jo oftere du dyrker sex, desto bedre fungerer din hjerne, dine visuelle evner og dine talegaver.

Det antyder en ny undersøgelse fra universiteterne Coventry og Oxford, hvor forskere har testet 73 personer over 50 år for at sammenligne deres seksuelle aktivitet med deres kognitive evner.

Deltagerne udfyldte et spørgeskema om, hvor ofte de i gennemsnit havde engageret sig i seksuel aktivitet de seneste 12 måneder - aldrig, ugentligt eller månedligt - og desuden besvare spørgsmål om deres generelle sundhed og livsstil.

De 28 mænd og 45 kvinder deltog også i en standardtest, som typisk bruges til at måle forskellige hjernefunktioner hos ældre med fokus på opmærksomhed, hukommelse, flydende, sproglige og visuospatiale evner.

Dette indebar bl.a. en sprogtest, hvor deltagerne havde 60 sekunder til at nævne så mange dyr som muligt, og derefter sige så mange ord, der begyndte med F, som de kunne - det er test, der afspejler højere kognitive evner.

De deltog også i test for at bestemme deres visuospatiale evne, som omfattede kopiering af et komplekst design og at tegne en urskive ud fra hukommelsen.

Det var i disse to sæt test, hvor de mest seksuelt aktive deltagere, scorede bedst og hvor flydende man talte viste den stærkeste effekt.

Resultaterne antyder dog også, at ​​seksuel aktivitet ikke var forbundet med opmærksomhed, hukommelse eller sprog. I disse tests klarede deltagerne sig lige godt, uanset om de havde ugentlig, månedlig eller ingen seksuel aktivitet.

Undersøgelse er en udvidelse af en tidligere undersøgelser fra 2016, som viste, at ældre voksne, der var seksuelt aktive, scorede højere på kognitive tests end dem, der ikke var seksuelt aktive.

Men denne gang så undersøgelsen mere specifikt på ​​hyppigheden af ​​seksuel aktivitet og hvordan den mere specifik påvirker de kognitive funktioner.

Forskerne siger, at yderligere undersøgelser bør se på hvordan biologiske faktorer som dopamin og oxytocin, påvirker sammenhængen mellem seksuel aktivitet og hjernefunktioner for at give en mere fuldstændig forklaring på deres resultater.

"Vi kan kun spekulere på, om dette er drevet af sociale eller fysiske elementer - men et område, som vi gerne vil undersøge yderligere, er de biologiske mekanismer, der kan påvirke sammenhængen," siger chefforsker dr. Hayley Wright fra Coventry Universitets Centre for Research in Psychology, Behaviour and Achievement.

"Hver gang vi laver nye undersøgelser kommer vi tættere på at forstå, hvorfor denne sammenhæng overhovedet eksisterer, hvad de underliggende mekanismer er, og om der er en årsagssammenhæng mellem seksuel aktivitet og kognitiv funktion hos ældre mennesker.

"Folk kan ikke lide at høre om ældre menneskers sexliv - men vi skal udfordre denne forestilling på samfundsniveau og se på, hvilken indflydelse seksuel aktivitet kan have på folk over 50 år - udover de kendte virkninger på seksuel sundhed og generel velvære," siger Wright, der har fået undersøgelsen offentliggjort i Journals of Gerontology, Series B: Psychological and Social Sciences.