Skip to main content

Følelsesmæssig viden om din partner varer hele livet

{snippet modul199}
 
{module 187}

Selv om det med alderen bliver sværere at aflæse ansigtsudtryk, så vil man altid vide, hvor man har hinanden rent følelsesmæssigt.

Når man har været sammen i mange år, kender man nemlig hinandens reaktionsmønstre og følelser ud og ind. 

Ældre bliver med alderen dårligere til at aflæse deres partners følelser, men de mister ikke evnen til at afgøre, hvilket humør partneren er i, og hvad vedkommende føler. Den viden er nemlig opbygget igennem alle de år, parforholdet har eksisteret.

"Når man bedømmer andres følelser sker det ikke kun ud fra de følelsesmæssige udtryk, man kan aflæse i en persons kropssprog og ansigtsudtryk, siger Antje Rauers fra Max Planck Instituttet for Human Development i Tyskland.

"Man bruger også instinktivt opbygget viden om en given situation og en bestemt person."

I en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science har forskerne undersøgt 100 par. Nogle var mellem 20 og 30 år, mens andre var mellem 69 og 80 år.

Deltagerne blev først bedt om at identificere specifikke følelser på forskellige ansigter.

"Vi begyndte med at kopiere tidligere forskning, der viser, at ældre typisk er dårligere end yngre til at fortolke følelser på andres ansigtsudtryk," siger Antje Rauers.

{module 205}

Parrene blev derefter bedt om at bruge deres mobiltelefon til at optage deres egen mimik og deres partners seks gange om dagen i to uger.

Vigtig ressource

Nogle gange kunne parrene se hinandens ansigtsudtryk, men de var ofte væk fra hinanden i løbet af dagen, og der skulle de også vurdere, hvad deres ægtefælle følte på det pågældende tidspunkt.

Undersøgelsen viste, at ældre par var dårligere i stand til at aflæse deres partners ansigtsudtryk end de yngre par. Men forskerne bemærkede, at der ikke var nogen aldersforskelle i, hvor godt parrene kunne angive deres partners følelser, når de ikke var sammen.

Forskerne konkluderede, at de hjernens processer, der er knyttet til forståelse og empati mellem par, er stabile uanset alder.

"Selv om det med alderen bliver sværere at aflæse følelsesmæssige udtryk, så er ens viden om en bestemt person en ressource, man kan bruge hele livet,” siger Rauers.

"Opdagelsen er en god nyhed, da det overvældende flertal af tidligere forskningsresultater vidner om en aldersrelateret nedgang i mange kompetencer. Vores data tyder på, at når man kender sine kære godt, er det en vigtig ressource, man vil have til rådighed hele livet,” siger Antje Rauers.