Skip to main content

Kvinder slår mænd, der drikker hjemme

{snippet modul199}
 
{module 187}

Mænds og kvinders alkoholvaner kan give et fingerpeg om deres risiko for at være i et voldeligt forhold.

Et nyt studie viser, at mænd, der jævnligt drak ved selskabelighed hos vennerne, var mere tilbøjelige til at være voldelig over for deres partnere. Og kvinder havde en tendens til at være mere voldelige, når deres mandlige partner ofte drak derhjemme.

Forskerne ved ikke, hvorfor mønstrene for vold er forskellige.

"Måske skyldes det, at mænd, der drikker hyppigt ved fester, er omgivet af andre, der har mere liberale normer om vold i parforholdet. I løbet af festen skruer de sig selv op og går så hjem og slår konen,” siger  Christina Mair fra University of Pittsburgh Graduate School of Public Health til tidsskriftet Addiction. 

{module 205}

Begge køn slår løs

Hun og hendes kolleger har interviewet mere end 1.500 gifte eller samboende par af modsat køn. Hver enkelt partner blev interviewet særskilt om deres drikkevaner i det foregående år og om tilfælde af fysisk, seksuel eller psykisk vold i forholdet.

Omkring 6 pct. af parrene fortalte om mandevold mod kvinden, og tæt på 10 pct. rapporterede om kvindevold mod manden.

Generelt var mænd, der drak ofte, mere tilbøjelige til både at være voldelige over for deres partnere og selv at være ofre for vold. Kvinder, der drak store mængder alkohol på offentlige steder, var også mere tilbøjelige til at være voldelige.

"En stor del af forskningen i de seneste par årtier har bevist, at alkohol er en medvirkende årsag til vold i parforhold", siger Dominic Parrott, der er psykolog på Georgia State University i Atlanta.

Forskerne mener dog ikke, at studiets resultater er så åbenlyse, at man kan bruge dem forebyggende.