For 10 år siden blev en dengang 70-årig kvinde henvist med svie og kløe i underlivet igennem ½ år. Hun havde født 3 børn og ellers ikke fejlet noget i underlivet før nu.
Jeg fandt typiske lichen sclerosus-forandringer (se min blog om denne sygdom). Hun blev sat i relevant behandling (binyrebarkhormonsalve og lokalt østrogen) og generne forsvandt. Jeg anbefalede årligt eftersyn, men når det går godt, er det ikke alle patienter som følger rådet.
Herefter så jeg hende ikke før 3-4 år senere, hvor hun blev henvist akut med sort-brunligt udflåd gennem en uges tid.
Ved den gynækologiske undersøgelse fandtes store cyster i venstre side, måske på æggestokken. Jeg tog cancermarkøren CA 125 på hende. Den var let forhøjet. Hun blev henvist til operation og der fandt man, at de store cyste sad på den venstre æggeleder og ikke på æggestokken (umuligt at skelne på UL-scanning). Hun fik fjernet hele underlivet ved operationen.
Mikroskopi viste, at det drejede sig om cancer i æggelederen. Hun blev henvist til onkologerne mhp videre behandling med kemoterapi.
Hun kom igen 4-5 år senere – nu 80 år gammel – igen med kløe og svie. Cancermæssigt var hun rask, men lichenmæssigt stod det værre til.
Hun var desværre holdt op med den behandling jeg startede på 10 år tidligere, så vi måtte starte forfra, men det skal nok gå. Denne gang lovede hun, at fortsætte behandlingen efter mine forskrifter.
Moralen er: Det er nemmere at behandle patienten, hvis de følger ”doctors orders”