Jeg synes mammografi er en rigtig god idé, men at kvinderne skal udsættes for en urimelig ventetid på at få svaret på deres screening, er absolut ikke i orden.
På baggrund af udenlandske erfaringer har man i Danmark besluttet, at alle kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år skal tilbydes en mammografiscreening. Det skyldes, at det erfaringsmæssigt har vist sig, at den samlede dødelighed af brystkræft falder, når kvinderne screenes jævnligt, så en evt. cancer kan opspores på et tidligt stadium. Og netop denne aldersgruppe tegner sig for ca. halvdelen af de godt 4.000 nye brystkræfttilfælde, der opdages hvert år.
I det kommunale tilbud indgår kun en mammografi. En mammografi er ikke nogen særlig god undersøgelse i sig selv, den bliver først OK, når den kombineres med en ultralydsscanning af brysterne.
Hvis man bor i Region Hovedstaden, kan man få begge dele udført samtidig (og dermed få svaret med det samme), hvis man via sin læge (eller gynækolog) bliver henvist til en af de 7-8 røntgenklinikker, som findes i København og på Frederiksberg. For kvinder, der bor udenfor Hovedstadsregionen, er det desværre ikke gratis og der findes ikke private røntgenklinikker, som arbejder under sygesikringen, andre steder i landet.
Initiativet er en rigtig god idé, fordi det giver lægerne mulighed for udover egentlige kræftknuder også at finde tidlige stadier af kræftknuder, der er så små, at man ikke selv kan føle dem. Screeningen kan dog også vise totalt ufarlige vandcyster, godartede knuder og små forkalkninger.
Der er med andre ord forholdsvis stor risiko for, at røntgenundersøgelsen viser et eller andet, der ikke er lige efter bogen. Sker det, bliver man indkaldt til en ny og mere omfattende undersøgelse.
Mange kvinder undlader imidlertid at gå til de jævnlige kontroller, fordi de enten ikke føler, de har tid, det gør ondt at få brysterne presset sammen i en røntgenmaskine, de er bange for røntgenstrålerne eller fordi svaret på undersøgelsen ikke er 100 pct. sikkert. Men det er der jo intet, der er!
Så jeg synes som sagt, det er en rigtig god idé at blive screenet, men at kvinderne skal udsættes for en urimelig ventetid på at få svaret på deres screening, er absolut ikke i orden.
Indre uro og utryghed
Selv om man føler sig 100 pct. sund og rask, så kan det jo ikke undgås, at en sådan screening sætter gang i en indre uro og følelse af utryghed, mens man venter.
Ifølge retningslinjerne går der normalt 10 arbejdsdage, før man får svaret, og det kan de fleste af os vel leve med. Men, som jeg selv oplevede på mammografiafdelingen i går, så står der faktisk også, at der kan gå op til 21 arbejdsdage, før man får svaret. Det er altså mere end fire uger og en dag, hvis der da ikke er helligdage, der skal lægges oveni. Og det er absolut ikke ok, hvis man går og har det skidt.
Endnu mere græsseligt er det, at der faktisk kan gå endnu længere tid.
Jeg fik f.eks. besked om, at der desværre var nogle tekniske problemer, ligesom nogle af de læger, der kigger på røntgenbillederne var flyttet, så der var noget kaos. Jeg kunne altså risikere, at der ville gå 21 arbejdsdage og nogle ekstra dage. Hvor mange, var der ingen, der kunne sig noget om
Sådan kan man da ikke behandle folk!
Nu hører jeg ikke blandt dem, der har nerverne siddende uden på tøjet, men det er der jo mange andre, der har. Og dem kan man simpelthen ikke tillade sig at behandle på den måde. Med den lange ventetid vil de naturligt nok føle sig fuldkommen ude af sig selv.
Dermed risikerer `systemet´, at de bliver væk næste gang, de indkaldes til mammografi. Med den risiko, at de faktisk godt kan have fået et forstadium til brystkræft, der dermed ikke opdages.
Det koster ikke kun på den menneskelige side, men også på den samfundsøkonomiske, fordi de i givet fald opdages så sent, at hele det dyre behandlingsapparat skal sættes i værk. Det er både omkostningstungt og meget dumt.
Så se nu at få levet op til retningslinjerne og få styr på alle jeres dårlige undskyldninger, det skylder I os!