Derfor skal du tabe dig inden det er for sent
Hvis du vil tabe dig, så skal du ikke vente til du er gået på pension, for så risikerer du både tidligere død og hoftebrud.
Det antyder en ny undersøgelse fra Kaiser Permanente Center for Sundhedsforskning, Portland, Oregon, hvor forskere har undersøgt hvor meget kvinders vægttab efter 65 års-alderen betød for deres helbred.
Resultaterne bygger på et over 30 år gammelt studie af kvinders risiko for brud pga. knogleskørhed. Study of Osteoporotic Fractures, hvor kvinder over 65 år i 1986 blev fulgt i mindst 20 år.
Studiet har tidligere vist, at større vægttab i løbet af de 20 år var forbundet med at udvikle mild kognitiv svækkelse eller demens hos kvinder, der var kommet op i 80 års-alderen. Det gjaldt dog ikke kvinder, der oplevede et pludseligt vægttab - f.eks. som følge af sygdom.
I den nye undersøgelse havde forskerne den teori, at kvinder med større vægttab, større variabilitet i deres vægt og / eller pludselige vægttab ville have en dårligere fysik efter 20 år og ville være mere tilbøjelige til at opleve helbredsproblemer.
Undersøgelser, der beskriver virkningerne af vægttab på helbredet, tager sjældent alder i betragtning. Men vægttab i midalderen påvirker sandsynligvis dit helbred forskelligt end vægttab, efter du er 65 år gammel - især når du er ældre end 85 år.
Resultaterne af den nye undersøgelse viste, at kvinder, der tabte sig mindst 10 kilo i løbet af de tyve år havde en 74 procent øget risiko for død. Deres risiko for hoftebrud steg næsten tre gange sammenlignet med kvinder, der ikke havde tabt sig. Og de var næsten fire gange mere tilbøjelige til at have dårlig fysisk funktion efter 20 år sammenlignet med kvinder uden vægttab.
Selv kvinder, der havde tabt mindre end 20 pund i løbet af de 20 år, havde en øget risiko for død, men ingen øget risiko for hoftebrud eller dårlig fysisk funktion.
Små vægtændringer og abrupt vægttab var ikke forbundet med dårlige helbredsresultater, såsom fald, brud og død. Imidlertid var kvinder med den største vægtvariation i løbet af de 20 år to gange mere tilbøjelige til at have dårligere fysiske funktioner.
Med alderen risikerer kvinder vægttab på grund af ændringer i smags- og lugtesansen, dårligere fordøjelse og problemer med at optage næringsstoffer. Derudover kan problemer som ensomhed, langtidspleje, mentale problemer som depression og / eller have begrænset bevægelsesfrihed, føre til vægttab, siger forskerne.
"Vores resultater tyder på, at vægttab kan bidrage til et dårligere helbred," siger dr. Erin LeBlanc, der er hovedforfatter af undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Journal of the American Geriatrics Society.
"De tyder på at langvarigt vægttab hos ældre kvinder kan være en markør for øget risiko for dårlige helbredsresultater," siger forskerne.