Skip to main content

Sådan måler du bedst om du er farligt fed

Er du farligt fed eller bare overvægtig? Det har de fleste en fornemmelse af baseret på deres BMI-tal, men det er ikke den bedste målemetode.

{snippet start}

Det mener forskere fra Leeds Beckett University, der har undersøgt fire andre måder, at måle fedme på.

Forskerne undersøgte hele kroppens fedtprocent og mavefedtvæv (fedtindholdet omkring de interne organer) hos en gruppe på 81 voksne (40 kvinder og 41 mænd).

Det havde til formål at finde den mest nøjagtige måde at forudsige fedme på i et klinisk miljø og fastsætte grænsen for fedme.

Mavefedt omkring organerne har i utallige undersøgelser vist sig at være det farligste fedt, men BMI, der alene måler den samlede vægt og sætter den i forhold til højden, viser ikke hvor fedtet er placeret.

Forskerne testede derfor fem målemetoder inklusive BMI:

  • talje omkreds
  • talje i forhold til hoftebredde
  • talje i forhold til højde og
  • talje i forhold til højde gange 0,5

Holdet samlede nøjagtige helkrops- og abdominalfedtdata ved hjælp af en helkrops dual-røntgenabsorptiometri (DXA) scanner - en yderst præcis måde at måle kropssammensætning og fedtindhold på.

De brugte derefter de fem målemetoder af totalt kropsfedt og mavefedt, som let kunne måles af en læge, i et fitnesscenter eller hjemme, og sammenlignede resultaterne med DXA-scanningen for at bestemme, hvilken simpel metode der er den mest præcise til at måle fedme.

Forskerne, ledet af dr. Michelle Swainson, seniorlærer i træningsfysiologi ved Carnegie School of Sport hos Leeds Beckett, fandt ud af, at mange flere voksne ville blive klassificeret som overvægtige ved hjælp af fedtdata fra hele kroppen (hver anden deltager) i stedet for BMI, der kun vurderede ca. en ud af syv deltagere eller 13,5% som overvægtige.

"Kropsfedtprocenten og specielt mavefedt er forbundet med helbredsproblemer som insulinresistens, type 2-diabetes og hjertekar-sygdom, men afsløres ikke godt nok af BMI-tallet," siger Swanson.

"Det har vist sig at være fedtet omkring bughulen, som giver den bedste forudsigelse af risikoen for at dø hos både mænd og kvinder. Det er simpelthen vigtigere, især for kardiometabolske tilstande, at dit bælte kan spændes en smule mere end hvor meget di badeevægt viser," siger Swanson, der har fået undersøgelsen offentliggjort i onlinetidsskriftet PLOS ONE.

Resultaterne af hendes undersøgelse viste, at den bedste forudsigelse for både helkropsfedtprocent og mavefedt omkring organerne hos både mænd og kvinder var taljeomkredsen i forhold til højden.

Altså at tage taljeomkredsen og dividere med højden. Har du for eksempel en talje på 90cm og er 170 cm høj bliver dit abdominale fedttal på 0,53. 

Det er ikke en ny metode til at klassificere fedme, men selv om det beviseligt er en god målemetode, bruges den stadig ikke rutinemæssigt blandt læger.

Resultaterne viste at grænsen for fedme generelt var 0,53 hos mænd og 0,54 hos kvinder, mens grænsen for abdominal fedme (altså mavefedt) var 0,59 hos begge køn.

BMI var ikke særlig god til at vurdere kropsfedtprocenten hos både mænd og kvinder, men var fornuftigt til at måle mavefedtet hos kvinder.

Til gengæld var målinger baseret på forholdet mellem talje og hoftebredde, der regelmæssigt anbefales af fitnessinstruktører og anvendes selv i klinisk praksis, en meget dårlig metode til at vurdere fedme.

"Vores talje-til-højde grænser er tilpasset de nuværende retningslinjer, som anbefaler at voksne og børn skal holde deres taljeomkreds på under halvdelen af ​​deres højde. I den nuværende kliniske praksis er det almindeligt at beregne BMI for at vurdere kropsfedt og taljeomkreds for at måle abdominal fedme," siger dr. Swainson.

"Vores forskning har vist, at talje-til-højde målingen er et mere præcist alternativ til disse to metoder og også en mere tidsbesparende metode. Den kan få flere mænd og kvinder til at deltage i programmer, som vægtkontrol, for at få hjælp til at forbedre deres helbred."