Slidgigt kan ikke rende og hoppe

Ny viden kan hjælpe idrætsudøvere og aktive motionister mod at få slidgigt.

Hører du til de mange, der har fået en knæskade, så er der nu grund til at være ekstra forsigtig med dine idrætsaktiviteter.

En gruppe af amerikanske ingeniører har fundet ud af, at man skal holde igen med voldsom aktivitet, hvis man har haft en knæskade eller af anden grund er i fare for at få slidgigt.

Slidgigt, som ca. 210.00 danskere lider af, medfører en nedbrydelse af den brusk, som forhindrer knoglerne i at gnide mod hinanden. Og det er brusken, der er i fare, hvis du f.eks. hopper for voldsomt.

De nye resultater skal ses i sammenhæng med, at det er et videnskabeligt baseret råd til slidgigtpatienter, at de skal motionere.

Ved at undersøge de molekylære egenskaber i brusk, har en gruppe af amerikanske ingeniører fundet ud af, hvordan man i de tidligste stadier af sygdommen er særlig modtagelig for skader ved fysisk udfoldelse som løb og hop.

Disse resultater, som netop er offentliggjort i Biophysical Journal, kan skabe vejen til at udvikle en test til på et tidligt tidspunkt at finde patienter med stor risiko for at få sygdommen, ligesom man også tror, det kan hjælpe til at opfinde nye måder at udskifte brusken på.

Det tyder desuden på, at idrætsudøvere, der f.eks. har knæskader som iturevne korsbånd, bør være særligt forsigtige, når de vender tilbage til deres sport efter en operation. Skadede korsbånd medfører større risiko for senere at udvikle gigt.

"Det er et klart signal om ikke at gå for hurtigt i gang igen efter en operation," siger Alan Grodzinsky, professor i biologi samt elektro- og maskinindustri.

"Selv om dit knæ kan stabiliseres, er der mulighed for, at brusken deformeres ved høj belastning," siger han.

Som svamp fuld af vand

Brusk indeholder molekyler, der beskytter leddene ved at absorbere vand og på den måde fungerer som en hård svamp, fuld af vand.

Ingeniørerne satte sig for at undersøge, hvordan den molekylære struktur medfører styrkelse af brusken under forskellige grader af aktivitet, fra at sidde stille til at løbe eller hoppe med høj hastighed. For at kunne det, udviklede holdet bag undersøgelsen et særligt måleinstrument. Med dette instrument kan forskerne sammenligne sund brusk og en type brusk, de har fået til at ligne det i en person, som har slidgigt i tidligt stadie.

Forskerne kunne her se, at når brusk udsættes for meget høj belastning – svarende til løb eller spring, kan normal brusk absorbere væske og stivne normalt. Ved slidgigt i tidligt stadie er bruskens struktur sædvanligvis stadig intakt, men undersøgelsen viste, at brusken ’lækker’ væske ved hård belastning.

Den ’svamp’ som brusken kan betegnes som, er mere blød og kan lettere beskadiges. –Og her udvikler sig nogle ting i brusken, som ikke kan repareres og som til sidst fører til slidgigt, siger Alan Grodzinsky.

Der er i øjeblikket ingen god måde at diagnosticere slidgigt i disse tidlige stadier, da de normalt på dette tidspunkt er smertefri. Flere forskere arbejder på muligheder for at MR-scanne for forstadierne mens andre går efter markører i blod og urin. Hvis sådanne undersøgelser fandtes, kunne det være nyttigt at kontrollere patienter, som har oplevet en akut knæskade. Det skønnes, at mindst 12 pct. af alle tilfælde af slidgigt, har haft en akut ledskade.

Forskerne på Grodzinskys laboratorium arbejder på at finde lægemidler, som kan standse bruskens tendens til at ’lække’ væske. De håber på både at kunne forebygge bruskens nedbrydning efter en skade, og på at kunne reparere brusk, som allerede er beskadiget.